På Søndag bliver min søn 18 år…
det ved vi alle er en fantastisk dag, det er DAGEN .. dagen hvor man nu bliver selvstændig , og man selv bestemmer, fantastisk dag .. man må jo alt lige med et trylleslag …
men sådan er det bare ikke her…
der lyder linien… Tillykke med de 18… pas dig selv og dit handikap… og rend os i r….! velkommen i Helvede…
kort ridset op ..
Han har fået diagnosen ADHD for 4 år siden, af en børnepsykiater, blev medicineret, fik støtte, boede den gang ved sin mor i en anden kommune, kom på en lille skole, og alt begyndte at være godt …
Kom på efterskole, begyndte at ryge, blev smidt ud pga. en gang at have røget en joint sammen med 5-6 andre, flyttede her til, startede i alm. skole og fuldførte 9 klasse med gode karakterer, startede på HHX, fuldførte med meget fravær 1 år, blev rykket på HG efter ferien, måtte stoppe i december pga. fravær, er i dag startet på et kursusforløb på handelsskolen.
Har fra den dag han flyttede her til haft kontakt til kommunen , med henblik på støtte til medicin, kontaktperson, men det er gået meget trægt .. Horsens Kommune (Familie afd. Nordvang ) er ikke så samarbejdsvillige eller hurtige, har STOR udskiftning i medarbejdere, og hver gang stopper arbejdet i en længere periode…
I takt med han er blevet stor teenager, er hans problemer selvfølgelig også vokset, han er vokset , taget på i vægt, så derfor virker medicinen ikke som i starten, istedet for Ritalin som ikke virkede helt så godt og længe, fik han Concerta, som er depottabletter, men han blev mere aggresiv, mere diskussionslysten, det virkede kortere tid, han fik fravær i skolen, og jeg har måtte beherske mig kraftigt for at undgå at få ham tændt af, og for ikke selv miste min kontrol ..
det kulminerede sidste efterår med at han flere gange skubbede til mig, slog ud efter mig, så det har været mindre slagsmål, bla. fordi han blokerer min vej væk og ud, så jeg ikke kan gå og han ikke vil, og det er en rigtig skidt situation at stå i … vi kontaktede hans læge og kommunen / nordvang for at høre hvad vi ka gøre ved det , og man får tilknyttet hans tidligere lærer fra den lilel skole han gik på da han havde stor tillid og respekt for ham, lægen henviste til en børnepsykiater med henstilling om en akut tid, efter 3 mdr. skrev psykiateren at vi 3 mdr. senere ville få et brev med en tid .. (altså vi ville få tiden 6 mdr. efter han var henvist til en akut tid ) han fik i januar så en infektion på hornhinden , og begyndte så i raseri at smadre døre, vægge , osv. og vi kontaktede lægen som sagde at han sku ha kigget på øjet, og jeg skulle ringe til psykiateren, jeg fik fat i sekretæren som sagde ” jamen han må vente og bliver han ved må han indlægges på Risskovs lukkede psyk. afd.” og jeg var dybt rystet… det var lægen også, han kontaktede psykiateren, og han fik en tid til 1 marts .. 8 mdr. efter han var henvist , vi fik ham behandlet med øjet, vi øgede hans medicin, og han faldt så lidt ned..
I marts kom han til psykiateren, og der blev hans medicin reguleret så den passede til 80 kg og ikke 45 kg , han fik nogle piller der giver den naturlige træthed vi andre har om aftenen, men som han ikke har pga sin ADHD, hvilket gør at når hans Concerta / ritalin holder op med at virke ved 18 tiden, så vågner han MEGET op, og bliver meget sulten, det gør han spiser konstant … til han falder i søvn, og det gør han så først ved 2-3 tiden…
der har siden marts kun været 1-2 gange hvor det gik over gevind, og hvor jeg fik et mindre black out den ene gang, hvilket skræmte os begge ret meget, dog tog jeg ham kun i armen og fik ham ud af mit soveværelse som han ikek ville forlade og jeg ikke måtte forlade … og det var sidste gang der har været truende adfærd her…
i juni var vi alle til møde på Nordvang, vedr. hans fremtid, hans mor og papfar , kontakt, ham selv, sagsbeh. og jeg var til stede, og der blev aftalt at han skulel havve en ny kontakt som boede her i Horsens, og man skulel forberede ham på at han skulle blive 18, og hurtigst muligt skulle have ham i en ungdomsbolig med bostøtte, som i form af en kontakt ville komme nogle gange om ugen, og hjælpe ham med de ting man skal når man er voksen, for han kan ikke overskue de ting, og alt vil gå i kaos hvis han ikke får den støtte…
han fik mødt sin nye Kontakt ved det møde også ..
han skulel også have forlænget sin medicin bevilling, samt trænings abb. men da han ikek rigtigt trænede så meget , så foreslog jeg man istedet betalte hans fodbold, som var dyrt da han gik på et voksenhold for at han fik noget voksen samvær som gav ham noget socialt, det syntes man lød som en fornuftig ide, og det ville sagsbeh. skrive på ansøgningen.
og at vi inden efterårs ferien skulle tage et møde igen da der så kun var 3 mdr. til han blev 18.
tik tak tik tak ….. tiden går … intet sker…
jeg rykker i august for bevillingen, men får af vide hans sagsbeh. er stoppet og han nu skulle tilbage til en tidligere… og hun vil kontakte os……
i Oktober rykker jeg så igen…
jeg får af vide at den nye sagsbeh. er stoppet.. og vi har fået en ny , og jeg vil blive kontaktet…
jeg kontakter hans kontaktperson somn jeg ikke har hørt fra , og får af vide at der ikke sker så meget endu … jeg gør ham opmærksom på jeg er utilfreds, for aftalen var at han skulle hjælpe ham med at være i god tid, og de havde end ikke meldt ham i en boligforening endnu .. og det var en KLAR aftale at det skulle være sket hurtigst muligt af de 2 sammen , for netop at undgå flere konflikter her hjemme, det var også en aftale at jeg ikke skulle vække ham om morgenen af samme grund, men at kontakten skulle hjælpe ham med at han passede skolen, men med over 20 % fravær i august, over 30 i sep, og okt. så gik det jo ik for godt..
så det klagede jeg til hans nye sagsbeh. over…
hun kvitterede med et” vi kan ikke betale hans medicin” da han jo ikke kommer over 4100.- om året … som er det mindste man kan støtte, og INGEN i danmark kan komme til at betale mere end 3520.- for deres medicin da de så ryger over på Kronikerordning… og fodbolden ville de ikke betale så man kunne runde de 4100.-
, jeg forklarer hende jeg er på kontanthjælp, skal selv have hjertemedicin for et større beløb hver måned, og hun har da stor forståelse for vores situation, men det kan da bare ikke lade sig gøre… men jeg kunne da anke den… nu er vi så i nov. på det her tidspunkt, han blir 18 i januar… så orker det simpelthen ikke… får intet ud af det inden januar .. så spild af tid…
men mødet blir vi ikke indkaldt til…
jeg har siden oktober haft ham mistænkt for ikke tage sin medicin, da han begyndte at blive opfarende igen, diskussionslysten, spiser hele dagen , osv… han har taget 20 kg på siden foråret og rundede så 100 kg i dec.
jeg skrev til hans psykiater som kvitterede med et” ja han har ikke overholdt de sidste 2 aftaler her, så jeg afslutter ham her fra kontakt hans læge fremover” det skal siges jeg INTET har hørt om han ikke har holdt de aftaler fra hende… så istedet for at sige… ja det lyder da som det er ved at gå galt måske skal der ske et eller andet så smider hun også håndklædet.
i starten af december har skolen fået nok og smider ham af HG holdet, med besked om han kan få et kursusforløb i foråret til guide og turisme.
den 20 dec. kommer min søn så og siger… ja.,,.. vi har ik fundet en lejlighed, og det er heller ik så vigtigt da jeg ikke kan få SU før tidligst til april så han bliver boende…
jeg ringer så i mandags til Nordvang , og spørger hvad de har tænkt sig .. men aaahhhh det er fordi den gamle sagsbeh. er stoppet .. så har de ikek lige fået sagen taget frem.. men nu skulle hun da få en bagvagt til at ringe til mig tirsdag..
jeg har så i dag ringet igen, der var lederen så ude af huset og kommer først i morgen, men fik fat i en bagvagt som ikke lige ku hjælpe mig .. men jeg ku da ringe i morgen.. nu bad jeg hende så få lederen til at ringe til mig som hun reelt set sku ha gjort i Tirsdags.. men de havde da bedt hans kontakt om en udtalelse…hurtigst muligt…
uanset hvor meget man nu end vil sine børn det godt så er man ikke stærkere end
det svageste led, og her er de svage led en “familie afd.” og en psykiater, og en kontakt som bare ikke magter at passe deres jobs.. jeg fik tildelt 5 samtaler hos en sagsbeh. som skulle vejlede mig i hvad jeg kunne gøre for at få ham hjulpet, og hun sagde hver gang, jamen du gør det rigtige, også ved at prøve at undgå konflikterne osv… så du kan ikke gøre mere end du gør nu! (kort ridset op)
Så Tillykke med fødselsdagen sønnike, velkommen i Helvede…
Du står nu uden forsørgelse, uden tag over hovedet, uden uddannelse, velkommen til den virkelige verden når den svigter fatalt…
men ” KOMMUNEN HAR STOR FORSTÅELSE FOR DIN SITUATION! ”
Kategorier