Efter nogle års inaktivitet har jeg nu fået slettet siden, og vil begynde at lave min nye hjemmeside, som bliver blog, tips og tricks og hvad jeg ellers kan finde på …
Forfatter: D9N
Velkommen til min blog , her vil jeg fremover skrive indlæg, komme med tips og tricks om computere, mobiltelefoner, musik,mad , samfunds emner, og lign.
du kan abbonnere på nyheder her fra så du er sikker på ikke gå glip af noget.
god fornøjelse
D9N
Hvordan kom det så vidt ?
2011 – året der skulle være vendepunktet.
2011 skulle være vendepunktet i mit liv, fra at ha være meget svingende i nogle år , have jeg sat nogle nytårsfortsæt op , og havde lavet en radikal ændring i mit liv, især fordi jeg kunne se der skulle ske noget for jeg igen kunne få mod på at få ændret tingene til det bedre…
Kort ridset op skulle jeg igen smide 10 Kg – jeg vejede 108 og vejer i dag 122 det er ikke gennemført.
Jeg skulle få styr på mit kærligheds liv og sex liv – det vil jeg mene er gået som det skulle ikke at jeg har været heldig med kærligheden men har bestemt fået ryddet op i det.
Jeg skulle have ryddet op i mit soveværelse inden 1 marts. – det skete næsten, men gik så i ged igen da jeg fik total nedtur men jeg kæmper stadig i perioder med det.
Jeg har her under sat blog ind som jeg startede på i juni , jeg har fjernet navne, og sat mig selv ind som anden person for det giver lidt mere mening, jeg vil også starte med at sige jeg har fået konstateret en svær depression, og er i medicinsk behandling for den, og at jeg er klar over de tanker jeg har er en virkning af depressionen, og at jeg skal behandles for det… dette er meget vigtigt at huske når man læser den.
Resten af denne blog fortsættes efter den nedenstående blog da det vil referere til hvad den handler om…vil gerne bede dig høre dette mens du læser den
Hvordan er det kommet så vidt ?
Han pakker de sidste ting i lommen, tager de 4 Apozepam han har gemt, skyller dem ned med en slurk saftevand, han ved han nu har ca. 20-30 min til de virker fuldt ud..
Han går ned af trappen, mens tankerne begynder at indfinde sig, er det nu det rigtige, er det ikke meget egoistisk, der må være andre løsninger, men han ved det snart går over… han har jo taget sin beslutning, og nu skal det være…
Han går ned gennem byen, ned til broen, han kan se træerne, skinnerne, svinget … det er nøje udvalgt, han vil jo helst ikke gøre nogen skade på nogen … det jo ikke deres skyld han er der, så de skal helst skånes for chokket hvis det er muligt …
Han går ned under broen , det er allerede blevet mørkt, han kan se lyset oppe på vejen, men her nede er der helt mørkt, han går de 50 m op mod svinget, finder stedet … det udvalgte sted…
Han tænder for musikken i telefonen, og lyden af Asle og Dico’s Around the world paper thin begynder at strømme ud af headsettet, han skruer helt op … så der kun er musikken, den rare musik, den beroligende musik .. han kan mærke svimmelheden indfinder sig, han må skynde sig , inden han falder i søvn … han sætter mellem skinnerne … tager tapen frem… vikler den om benene, der skal ingen fortrydelse være … det skal være nu … smider rullen fra sig, er meget træt nu … men for en sikkerheds skyld tager han sekundlimen op af lommen, lægger sig helt ned på skinnerne, de er ikke specielt behagelige at ligge på… men det er jo kun kort, nu det nu… åbner limen, drypper det hurtigt i begge øjne, det svider og brænder, men han er træt … så han orker ikke kæmpe i mod det…
Så kommer de sidste tanker… hvorfor er det nu det er kommet så vidt??
Der er jo mange der har sagt , hvordan går det , og han har svaret , jamen ikke alt for godt, men du ved… det går nok, og der bliver svaret, jamen ring hvis du har brug for det … jaja men han vil jo ikke være til besvær, og hvad sku det hjælpe, det jo kun ord, de fleste gider ikke høre på hans problemer, de har rigeligt i deres egne, men de er jo som de fleste høflige, og siger det selv om de jo godt ved han ikke ringer…
Og siger han ja det går sgu af helvede til, han er træt af det hele, ja så får han svaret, jamen du må sige til hvis jeg kan gøre noget, som de slet ikke har hørt hvad han sagde , eller også siger de: jamen du må da kunne få noget hjælp… tja. De ved vist ikke hvor svært det er , selv når man er ved lægen og siger man har det skidt , så sendes der henvisning, og breve rundt , men der sker intet, henvisninger når ikke frem, kommunen har travlt med at afvise alt, de har ikke mulighed for at støtte, eller han har det jo fint, han kan jo bevæge sig… ja ja endnu.. men hovedet er bare stået af for længst, det kæmper de sidste kampe for at få løst sin søns problemer… så han kan komme forsvarligt videre.
Det er faktisk noget af det sidste der holder ham i live, men nu er det problem endelig løst, efter flere års kamp… en kamp der har stresset ham, fået ham til at bide tungen af sig selv for at ikke sige noget forkert, for ikke komme i konfrontationer, med sin søn, med kommunen, psykiater, læge , moder osv. Men nu har han fået hjælpen, endelig …
Men samtidigt med den kamp, havde han sin egen, kampen med læger, jobcenter, bolighaj, kommune, sig selv, de har haft travlt med at fortælle han jo intet fejlede, og han blot skulle i gang igen, men dem omkring ham kunne godt se problemerne, at han ikke kunne trække vejret når han sku op ad trapper, at nogle dage var gode, andre dårlige, og man ikke kunne sætte en finger på og sige, jamen mandag er en god dag før den var der , men sådan noget kan et jobcenter og erhvervsliv ikke bruge til noget, en sygdom må indordne sig normerne, så man kan lave noget i de 10 timer der giver kommunen penge tilbage fra staten, for i den sidste ende er det jo netop hvad det handler om… 10 timer … det er ikke mennesker det handler om, men 10 timer … intet andet. De er ligeglade med om han falder død om, bare de får ham i gang 10 timer …
Han fik jo sin blodprop får en del år siden, og en stor del af den ene side af hjertet gik til, det gav ham en del vand i kroppen, med en vægtforøgelse til følge, og senere kom så type II diabetes og flere kilo på… han forsøgte at tabe dem, og det begyndte fint, men så kom stressen, og mørket, og kiloene vendte tilbage … leddene begyndte at gøre ondt, det begyndte at gøre ondt når han gik, armen gik i stykker, alt begyndte at blive lidt mere besværligt …
Han havde kun sporadiske forhold, og de endte altid i rod og øv, larm, tænders gnislen, da han endelig fandt kærligheden, fandt kærligheden bare ikke ham, og det var skidt, det brød ham ned, og selv om han godt kunne se det var rigtigt skidt forsøgte han at få det til at vare ved, han var jo forelsket til op over begge ører… men det sluttede igen med et brag, og denne gang også et knust hjerte …
Næste forhold prøvede han at beskytte sig selv, fik opbygget kærligheden stille og roligt, men passede på at ikke flå sit hjerte ud igen.. og alligevel endte det i drama og møg… og så kom den sorte sky…
Skyen førte ham ud på en gå tur, den skulle være lang og smertefuld, så han ikke kunne mærke smerten i hjertet … men kun i resten af kroppen, så han gik rask til, men det begyndte selvfølgelig at regne.. hvad ellers… det kunne da ikke være andet end regnvejr… så han gik i læ ved broen … blev lidt forskrækket da toget pludselig kom… så tæt på … han mærkede hvordan vinden trak i ham, og vandet ramte ham, han stod og kiggede på det , med et tomt blik … og så kom tankerne … hvorfor ikke ???
Man stressede ham jo alligevel, og sidst fik han jo blodproppen, og et held redde ham, han ved godt der er ikke noget held næste gang, for man kan ikke leve uden hjertemuskler … og han kan mærke stressen, den gør han ikke kan overskue tingene, har ikke styr på noget, og hans kræfter bruges på at hjælpe sønnen, i håb om han så kan blive aflastet… og evt. få styr på sig selv, men det skete bare ikke.. og nu bliver man så ved at sparke til ham, han har lagt sig, man sparker bare videre, og hver gang man vil hjælpe ham op, så får han lige et spark mere, han har i den sidste tid valgt at fokusere på nogle mål… første mål var at komme over og hilse på familien, han nåede dem alle … det var en lettelse, næste mål var at komme til Stella polaris i Århus, måske for sidste gang, det var rart, selv om tankerne hele tiden indfandt sig, og det var der han besluttede hvilken sang han nu lå med i ørene, som skulel overdøve larmen fra toget når det kom…
Næste mål er så FCK’s CL kamp … som han har vundet billetter til, første gang med til udlandet for at se drengene spille, og måske sidste ?
Næste mål er middelalder festivallen .. og så begynder det at knibe med flere mål …
Han er glad for de 2 veninder der har prøvet at hjælpe ham, forsøgt at overbevise ham om at der er hjælp at hente, men nu der gået 2 mdr. og i starten af september har han fået tid på psyk. , men ellers er der ikke rigtigt sket noget, jobcenteret bad ham først tage på kursus og derefter skulle han så i fuldtids beskæftigelse ?? han ringede og spurgte om de havde læst brevet fra hans læge de havde fået 2 uger før.. det havde de ikke, dagen efter ringede de så og fortalte ham, at ja det var nok en fejl, men at han nu fik endnu en ny sagsbehandler, som ville indkalde ham i august engang til møde. Det var nu sket det er i næste uge… men hvad skulle det hjælpe, han kan jo intet overskue, det kræver så meget energi blot at vågne efterhånden, hans leveløfte om at være glad når han vågnede fordi han vågnede, begyndte at smuldre… det havde jo været meget nemmere hvis han bare ikke vågnede… så skulle han ikke tage den svære beslutning han nu havde taget…
Var ved JobHorsens til 3 mdr.s samtale , og igen ramler han ind L. B. , hun lægger ud med ikke kunne tænde sin pc, der er så en mousetrapper på den pc, i stedet for en alm mus, og den magter hun ikke bruge, viser hende hvordan hun hopper rundt med tab. Knappen … og så går det.
Hun lægger ud med at fortælle de er ved at skifte kontorer så hun har ikke lige læst hans sag igennem, men han kunne lige opdatere hende, han startede med at spørge om hun så havde læst brevet fra min læge, men det havde hun ikke, da det ikke var nødvendigt, hun kan godt selv vurdere folk. Han ridser lidt op hvad der er sket i år, men insisterer på hun skal læse det brev fra lægen, det ønsker hun ikke…
Hun fortæller ham at han bare skulle i gang, i gang med at arbejde, eller på kursus så sku han nok få det bedre, for mange bliver syge af at gå der hjemme, og han fejlede jo alligevel ikke noget… han spørger undrende hvorfor han så skal tage medicin ?? , hun siger, nå ja altså ikke noget alvorligt … han prøver at forklare hende at halvdelen af mit hjerte ikke virker, og får han en prop i det andet, så dør han, min pumpeevne er reduceret og det øges nu, at han har fået hjertesvigt, type II diabetes som følge af det, så forstår ikke hun kan sige han intet alvorligt fejler, hun insisterer med begrundelse af at lægekonsulenten har udtalt det og han tager ikke fejl ..
Sådan fortsætter det , med at hun ønsker han skal gå til fuglevangsvej hver dag og sidde der og gå hjem igen , at han kunne gå sammen med de øvrige der ude, som er alkoholikere og narkomaner, på trods af at han bestemt har et problem med den slags mennesker efter min mors mand… det mener hun ikke er nogen grund… han begynder stille og rolig at få den der kolde fornemmelse, og da hun siger … HØR NU HER! Jeg skal ha puttet folk ned i kasser ellers har jeg ikke styr på dem… og han svarer … HØR SELV HER! Hvis du havde læst det brev fra min læge ville du opdage MIN kasse lukker når der har været middelalderfestival! ….
Det gav en ro i ham, men også den kulde i hans hoved der endnu engang fortalte ham at hans valg er det rigtige, hun kiggede på ham lidt, og kunne godt se at det her er alvor, hun kunne se at han har taget sin beslutning… og udbryder, jamen mener du at du vil ta livet af dig… det må man jo ikke det er ulovligt… og hans første udbrud… okey og hvilken straf giver man en der er død ??? en bøde ? tror ikke den bliver betalt … , jamen du jo syg! … fantastisk … hvilken åbenbaring … det tog hende kun en time at finde ud af, i stedet for blot at passe sit job og læse det hun får tilsendt, hvilket ville have sparet ham for den oplevelse som bestemt ikke er i den rigtige retning..
Jamen så må jeg hellere fritage dig i 3 mdr. men så det os slut …men hun syntes han skulle komme på fuglevangsvej, der har de en psykolog han kunne snakke med… det afviser han for han har gået til psykolog Og det gav ham ikke spor andet end han nu er endt i det her hul, og han mener skal han overleve det her, så skal det være 100% … hun siger .. men tror du ikke du skulle indlægges ?? men det ser han ingen grund til han har jo en aftale med veninderne og lægen og den agter han at overholde… men bad om at få lov til at gå for havde ikke lyst til at være der længere… 30 min efter ringer lægen og spørger om han er ok , for L. B. havde ringet og været bekymret, han forklarer hun ik har læst brevet fra hende… og han kan høre et suk i enden af røret, han bekræfter deres aftale… og lægger på…og går hjem og sover..
Tog til Prag med FCK for at se kampen mod Viktoria Plzen , turen blev vundet sidste sæson, og det er 2 dage med ren luksus, og en fantastisk oplevelse, selv om det er meget varmt, og der svedes igennem, og trætheden er konstant, så er han stadig træt og det kniber med at holde til det hele, men prøver og sover så når det er muligt, slapper godt af indimellem, tager sig selv flere gange i at stå og falde hen, men tanken om jamen nu nåede han så også det.. da spillerne rendte rundt på banen , kom tanken , ja det er nok sidste gang han oplever dette ,for hvorfor sku det fortsætte.. han skal alligevel straffes for at nyde noget …
Middelalderfestivallen er i gang , og lysten til at feste er der bare ikke i år, musikken er trist, det er som de har vidste at det ikke er med sædvanlig glæde han tager der ned, går rundt med en veninde og ser på boderne, smager på lidt mjød, men det siger mig ikke rigtigt noget, syntes musikken mange gange er klagende og sørgelig… diskuterer med veninden da hun ikke mener han bakker hende op når hun bliver drillet lidt af hans ven og søn, prøvede med en vits der falder til jorden, hun bliver igen lidt ubehagelig , men hun har også drukket mjød og det kan hun tydeligvis ikke helt administrere .. det er en trist festival, og mange gange går han i stå mens tankerne vælter frem , alle de grimme tanker, dem om toget at det nok snart er tid ….
Efter diskussioner med hans søn de sidste par dage , hvor han igen ikke har taget sin medicin vælger han at tage til Aalborg, hans tidligere kærlighed har inviteret ham der op, hun har en veninde hvis computer er gået kold, og så trænger vi vist begge til et pusterum , kommer der op og han får fikset pc, dagen efter kommer hendes børn hjem, dejligt at se dem igen, og mens han står i stuen går alt igen i sort , står og kigger ud af vinduet , og kan mærke det kommer snigende, kulden og mørket , tankerne … hun kommer ind i stuen, kigger på ham , ser lidt forskrækket ud, og spørger om han er ok, og hvad der sker .. hun er slet ik i tvivl om der er noget galt .. han kigger på hende og begynder at græde siger til hende han kan mærke det snart slutter ,, hun kommer og holder om ham, de sætter sig, og hun begynder at græde, og siger.. puha der fik jeg lige et flash back, det var sådan jeg havde det får et par år siden efter jeg havde født min datter… sidder og holder om hinanden og snøfter om kap… vi sover sammen de næste par dage, putter og holder om hinanden om natten, bevæger han sig bare lidt væk, trækker hun ham tilbage som hun er bange for han skal forsvinde… men hver dag tænker han at han vist hellere må tage hjem, for det er forkert at ha det rart , og søndag kan han ikke mere og tager hjem sådan lidt hurtigt …
Har i dag måtte ringe efter Politiet da sønnen stod og diskuterede med sin kæreste i gården, ved at han ikke har taget sin medicin igen, og han tilbageholder hende da hun vil gå, skubber hende med maven, tager fat i hendes arm og skubber hende ind under altanen … han går ned og spørger kæresten om hun vil gå, det vil hun, han beder ham flytte sig, men han nægter, og hvis ikke han går ka han få et par på hovedet , han understreger det ved lige st slå en knytnæve ind i muren ,, han ringer til Politiet og forklarer dem sønnen tilbageholder hende, har ADHD og ikke har taget sin medicin i et par uger, bor i lejligheden mod min vilje, og da betjenten spørger: hvorfor smider du ham ikke ud forklarer han ham at sønnen vejer 110 kg og er 188 høj, ikke en man bare smider ud mere, de kommer og snakker med ham , kæresten og sønnen og han er rolig men fortæller sønnen ik har taget sin medicin og han derfor har en ubehagelig side , og at han godt ved det og det er skidt, han beder betjentene sende en kopi af rapporten op på Nordvang, og kontakter derefter hans kontaktperson, som syntes det var et godt træk… men sker der nu også noget ved det ?? det jo 7 mdr siden hun gik i gang, og han er stadig i stuen …
Han har flere gange aflyst at veninden skulle komme på weekend, da han ikke orkede at høre på hendes: jeg ville ønske jeg kunne gøre noget, vil bare gerne hjælpe dig, men hun forstår ikke at det blot gør det hele meget værre, giver ham dårlig samvittighed, over hun ikke kan hjælpe ham, og det er jo synd for hende for hun vil jo gerne, men det her kan ikke løses på den måde, hun kan ikke hjælpe ham ud af mørket..
Og i dag fik han så brev fra center for job og afklaring , tillykke du har nu fået sagsbehandler nr. 18 han hedder T. V. , og under det gentager man lige … Du er – efter reglerne i Beskæftigelsesindsatslovens kapitel 2a – Forpligtet til at samarbejde med Center for job og afklaring på samme måde som med Jobcentret. Ja det ved han godt, og de benytter enhver tænkelig lejlighed til at fortælle ham om reglerne.. men hvad med de etiske, hvad med de menneskelige ?? dem agter det ikke at overholde …
De sorte tanker kommer oftere og oftere, og selv om han umiddelbart virker helt frisk, så er der en kamp i mit hoved for at vente… og døren står lige på klem lidt endnu, det har han lovet veninderne … at give det sidste forsøg ved psyk. Det aller sidste…
Han ved godt mange vil reagere på dette, og sige det er egoistisk, at han da ikke skal give op, osv..til det kan han kun sige .. nå… så skulle i nok ha prøvet lidt hårdere … at få ham der hen hvor hjælpen er, i stedet for blot at sige… ring hvis du får brug for det… eller have fået ham til lægen, psykiater… for nu er mørket kommet, og han kan godt sige… han har det fint, og se glad ud, men se i hans øjne, der finder du svaret …
Travelling the seven seas
Setting sail to go around the world, around the world
Open water, open heart
Open invitation to be whirled around the world
Spread your wings and spread them wide
See if they’ll reach all around the world
I just wanted to fly
Like a leaf in the wind
A leaf in the wind
But if you wanna fly
You’ve got to travel light
And make yourself paper thin
Paper thin
Pack a bag but pack it light
You can’t carry much around the world, around the world
Even what you hold dear of who you are inside
Could be too much dead weight for this ride around the world
If you spread your wings out wide and thin
Just pray they’ll hold you up till your home again
I just wanted to fly (around the world, around the world)
Like a leaf in the wind
A leaf in the wind…………………………………………………….
http://youtu.be/c9suIV0UhYY
Dette er skrevet I 3 omgange … 1 del 13/8-2011 , 2. Del 6/9-2011 og det sidste stykke 8/9-2011.
Her fortsættes den nye blog :
Vil lige starte med at pointere at jeg er i behandling for depressionen og jeg håber selvfølgelig den vil virke, for de tanker er bestemt ikke særligt behagelige.
Men ellers var året 2011 det år som jeg forhåbentlig kan bruge som skabelon for at ramme bunden med et drøn, min slutning på 2010 betød lidt uro i starten af året og en reducering af bekendtskabskredsen, og nogen af dem savner jeg bestemt, men ikke alle, og det må så være den pris man betaler for et liv man ikke ønsker udvikle sig på den forkerte måde.
jeg fik en kæreste, og det endte igen på den forkerte måde men har kunne bevare kontakten , dog var det nok det sidste skub ud over kanten i havet af modgang, og det endte kort efter med jeg gik helt i sort, ikke som hovedårsagen, men som endnu en dråbe i glasset ..
Huset jeg bor i blev solgt, og det betød en kraftig huslejestigning, og trods det blev afvist i huslejenævnet så er sagen nu endt i retten og det kan vi så se frem til, i mens kan udlejer så fortsætte med at gøre hvad der er muligt for vi opgiver og flytter, ved at smide nye forhøjelser, manglende renholdelse, manglende vedligeholdelse, nye støjende beboere af udenlandsk herkomst som ikke skal blive boende og derfor er lidt lige glade , men i stedet har vi fået et ok venskab med dem i stedet …
I December fik jeg konstateret gigt i tæer og fingre ved en reumatolog i Århus , det forklarer lidt hvorfor det gjorde så møg ondt i dem, det har været en stor gene siden juni, hvor jeg indtil da ellers havde gået ret meget og i et godt tempo, men nu gør de ondt når jeg går, og bliver stive dagen efter , så skal op og have blokade med Binyrebarkhormon , og det øger så blodsukkeret så jeg også er nødt til at starte i behandling for min type II som jeg ellers har holdt diæt for at styre…
I forbindelse med Depressionen er jeg endt på citalopram som er et antidepressiv, og på høj dosis, desværre ønskede psyk. Afd. Ikke at behandle mig på andre måder, og det giver mig lidt problemer da jeg ikke har ønsket at blive parkeret på piller for jeg er godt klar over det ikke er nok, da de jo ikke løser årsagen til jeg er endt i depressionen…
Med tabet af bekendte, er der også kommet nye til, og 2 af dem er der kommet et godt venskab ud af og nogle gode gå ture, og især gå turene har været vigtige for mig, da det er der jeg får snakket, man får lyttet, man deler tanker og løsninger, meninger, får tømt hovedet, og da jeg så ikke kan gå så meget ja så er det jo noget rigtigt skidt, men kan ses med dem og få snakket lidt, og de får også hevet lidt op i mig da jeg jo ikke lige er så social efter dep. Har sat ind…
og det er så her jeg skal skælde lidt ud, mange har meget travlt med at sige: .” hvis du får brug for det så ring, så skal jeg nok være der …” det er fint nok , men du skal nok ikke lige regne med det sker, for når man har det skidt så gider man ikke belemre folk med ens problemer og sorte tanker, så hvis du virkelig mener det, så ring til personen og spørg hvordan man har det, og lad være med at sige ”du må sige til hvis der er noget jeg kan gøre” for igen, det sker ikke, de fleste spørger lytter og siger, ej hvor træls! Hvad kan jeg gøre ?? men hvis man vidste det så havde man selv gjort det … sig hellere hvad DU har af forslag, og så blive ved at spørge om det hjælper, og blive ved med at hjælpe, for det er nok det der kan få gang i tingene igen.
Sådan en veninde har jeg, hun bliver ved at spørge om jeg er ok, og foreslår at nu kommer hun og så får vi sat papirer i mapper, eller om jeg nu har ringet til lægen, udlejer, psyk. Osv. Og hun gør det for min skyld, ingen andres, tak for det… det er jo samme filosofi jeg selv hjælper dem jeg hjælper ud fra …
Hvad min søn angår så er der et lyspunkt, endelig er han blevet henvist til myndighedsafd. Som så forhåbentlig kan hjælpe ham, men det var en meget hård kamp, og den har tæret meget, men nu er ventetiden så gået i gang på at der sker mere …
Under valgkampen kom jeg i kontakt med et byrådsmedlem, som kiggede på min sag, og fik spurgt til den ned gennem systemet, og det resulterede i et møde med beskæftigelses direktørens jurist og Controller, hvor jeg havde en frivillig bisidder med, og det gav lidt positivt i den del med sagsbeh. L.B. bliver kontaktet om at det bestemt ikke er måden man skal behandle klienter på, og det blev konstateret at de ting som hjerte afd. Skriver i min journal ikke er de samme som lægekonsulenten skriver, for han skriver jeg intet fejler, og det er jo ikke korrekt, så de forstod godt jeg følte mig presset især når jeg nu er nået op på 23 sagsbehandlere , for de læser jo ikke min sag igennem, og hvis jeg skal sidde og gennemgå den hver eneste gang så kunne hun godt se problemet.. det forhindrede dog ikke Jobhorsens i at overføre mig til Ramsdal som mente jeg skulle gennemgå et 4 ugers kursus med henblik på ordinær job. Jeg var så til møde ved dem med sagsbeh. Fra psyk. Afd. Hvor vi fik sammenlignet sags akterne , men de kunen dog ikke forklare mig hvordan jeg skal gennemgå et 4 ugers kursus når man nu 2 gange har konstateret jeg kan arbejde 2 x 2 timer om ugen, lidt som at de gener jeg har ikke er der når jeg er på kursus ved dem ?? men de skulle dog kigge alle sagsakter igennem igen, og fik kopi af udtalelser fra sygehuset, psyk. Skulle sende udtalelse, samt gigt lægen når jeg har været der..
Og med det i erindringen kan man så spørge sig selv om jeg overlever den nye regering, de har på 100 dage fået gjort folk på overførselsindkomst til grådige, dovne, hypokondriske, 3 rangs mennesker, der er nu total mistro til dem på kontanthjælp, og hvis de har været det i en længere periode er de dovne og VIL IKKE arbejde, der er lagt op til dem under 40 ikke må få en pension, for er man under 40 så ved alle at arbejde kan kurere alle sygdomme, det er jo også den politik man har her i Horsens hvor Jan Trøjborg (Soc.) hersker, man kan på ingen måde forestille sig at sagsbeh. Enten ikke har evner eller muligheder for at løse problemerne for at få folk i arbejde, jeg kunne jo have været afsluttet for LÆNGE siden, med pension og 2 x 2 timers arbejde, jeg har tilmed den arbejdsgiver der har forståelse for at jeg ikke kan sige hvordan jeg har det før jeg vågner, og ikke er en del af produktionen men en ekstra hjælp, så at er jeg der ikke kl 12 eller ikke tirsdag så er det måske kl 14 eller onsdag , og det er ikke vigtigt for ham, men nej der er ikke nogen grund til at få fjernet mig med den løsning der alligevel vil ske en dag, med mindre jeg ikke lige overlever det … for det er jo også en mulighed.. men er jeg væk så havde de tid til at få folk der kan arbejde i gang i stedet.
Det var lidt om 2011 , men hvad så med 2012 ?
Jamen jeg skal stadig tabe mig, så op på den hest igen, jeg håber at slippe fri af de sorte skyer, og håber jeg kan blive mig selv igen, jeg håber at kunne elske mig selv så jeg også kan elske andre, jeg håber at komme ud af min seng og blive mere social igen, jeg håber at kunne tale om andet end det negative der er i mit hoved, jeg håber at komme ud og gå igen, for det er ikke kun mig der går i stå kan jeg se på endomondo, jeg håber min søn endelig får lidt success oplevelser og får den hjælp han skal bruge, jeg håber nogen på Christiansborg vil besinde sig og prøve at se de er ved at ødelægge mange menneskers liv.
Tak fordi du læste med, du er velkommen til at kommentere, men tilsvininger , og at jeg bare tænker egoistisk fordi jeg har sorte tanker bedes i holde for jer selv for dem har jeg ikke brug for, jeg har erkendt min sygdom og tilstand og prøver at gøre noget ved det.
Godt Nytår
D9N/Tommy
Jeg savner…
Jeg savner at kunne gå en tur op langs strandvejen, gå ned i havnene kigge på bådene , snakke med menneskene i bådene, nyde udsigten til sverige, gå videre mod næste havn, se folk der fisker, hoppe rundt på stenene langs vejen …
Jeg savner at lige smutte en tur i dyrehaven, bare gå rundt og nyde skoven, græsset, dyrene, se folk gå hånd i hånd ad stierne, se på de smukke heste der rider forbi …
Jeg savner at kunne tage på bakken, især den dag den åbner, se de mange motorcykler der kører forbi på dagen hvor Bakken åbner, gå rundt og se på de forskellige forlystelser , lige smutte på sommerlyst eller ølgod og høre lidt musik … spise en kæmpe softice ..
Jeg savner at kunne ta et smut i Lyngby storcenter, bare ose rundt kigge på alt og intet, tage i Ikea i Tåstrup ..uden at købe noget , bare fordi man kan …
Jeg savner at kunne tage ind til København, bare og gå rundt i gaderne, se på butikkerne, de etniske butikker, sætte mig på en cafe drikke en kop kaffe der IKKE koster 60.- gå på Barbarellah og høre noget musik, fordi der nu Al agami rap rehab ensemble den dag , glæde mig over musikken og nyde den fordi den er spontan ..
Jeg savner at tage en tur ned af langelinie, gå tur på fortet, forbi amaliehaven ned gennem nyhavn op af strøget hen på KFC lige nappe et stykke kylling til turen hjem …
Jeg savner at ta i fælledparken, slappe af på et tæppe mens folk render rundt omkring med bold og frisbee, for så ta i Parken og se FCK spille … selvfølgelig fra en plads på Sektionen .. hvor ellers …
Jeg savner at ta til Helsingør, tage færgen (eller sundbussen hvis den er i gang igen ) over til Helsingborg, gå en tur gennem Helsingborg, bare og hygge… sætte mig op på Kärnen og spise min frokost , mens jeg nyder udsigten over byen .. gå videre rundt, ned og la ungerne købe slik til de er gasblå i ansigtet, for så lige smide 50.- for det kilo … selv om jeg godt ved de ik spiser ¾ del af det … men sådan får man dem til at spise mindre .. så går ned i Knuden på Grafitti Cafe og spise en bagt kartoffel med fyld .. den er bare fantastisk…
Jeg savner Kulturnætterne i København og i Slagelse, det stikker i mit hjerte hvert eneste år når vi når de dage , alle de mange tilbud om at se og prøve noget helt anderledes i københavn, det er bare fantastisk … og den hyggelige kulturnat i Slagelse, hvor man som sidste punkt tog Falckstationen , for startede man der ja så kom man ik videre, men bare det at opleve forskellige indslag, se en moske, et buddistisk tempel og en kirke på samme aften, for så gå i zoo og natvandre, og en tur på Carlsberg , museerne der er åbne .. så meget og så lidt tid … her har man bare for meget tid og for lidt kultur ..
Jeg savner at lige ku gå til naboen for at drikke kaffe, eller naboen kom her… at man ikke skal aftale tid til alt men at man lige sir… er du hjemme .. kanon så kommer jeg..
Jeg savner at man kan sige til folk hvad man mener og det så bliver respekteret, at hvis man ikke bryder sig om en person så omgås man ikke med den, og forsøger ikke at camuflere det bare fordi det måske os er lidt synd for den..
Jeg savner at ta til fødselsdag, med boller og lagkage, eller selv holde en … og dermed også familien der bor der ovre…
Jeg savner god mad, som ikke er det samme over hele byen, indisk, vietnamesisk, arabisk, tyrkisk, mexikansk, kinesisk, thai, afrikansk, pakistansk, osv… uden det koster 4 mio. at få det… savner muligheden for at lave det selv, fordi man ikke har butikkerne til det … savner en grønthandel , en god slagter med billigt men godt kød…
Jeg savner at der sker noget.. hver dag så der er noget når jeg har lyst … og ikke kun i august .. men ka jo ik blive ved at vente… men efterhånden så drejer alt sig om.. jamen her har vi de store koncerter, det er jyllands kultur hovedstad…
Nej det er ik for der sker ik en skid i den by her … ud over de store arrangementer… Gågaden er støvsuget når kl. er 17 og fremad, skal man høre musik er det 3 dage på Koks eller melson de kalder sig begge cafe… og jeg har ik nogen ide om hvorfor ?? for det er værtshuse .. vi har ikke en regulær cafe i byen.. vi har restauranter … de fleste har end i åbent om aftenen .. for der er byen bare død … helt død.. undtagen tor-lør der drikker man sig banke lam på diskotekerne .. wee fantastisk .. alle diskotekerne har haft store problemer med at overleve, pga. man har haft meget høje priser .. det er så ved at ændre sig så der også kommer nogen i byen nu .. så man er ved at få et natteliv igen … men man skal så finde balancen mellem dem der vil ha det sjovt i byen og dem der vil slå på tæven..
Gadeteaterfestivallen har man lige aflivet, julebyen er død efter man forsøgte at flytte rundt på den, fjerne underholdningen, gemme scenen væk i en baggård.. ja så ku den ik mer.. underligt nok … selv SFO’ernes sæbekasseløb har man fjernet … for alt det der med mennesker i bymidten.. det går virkelig ikke.. det tager jo butikkernes omsætning at der er så mange så man ik lige kan komme rundt , derfor har butikkerne også forsøgt at få middelalderfestivallen væk fra gågaden, for de 1½ døgn slagter jo helt deres omsætning …
Nej kære butikker… i slagter den… en gågade kun med tøjbutikker er røv syg .. for det eneste man så skal i gågaden er at købe tøj … ellers har man intet at komme efter … fjerner man julebyen fjerner man også jeres julekunder .. for skal man ikke i den, så tager man i et center da der er varmere .. og dermed dør gågadens butikker… sker der noget i gågaden, så kommer folk der ned… men som den er i dag så der ingen grund mere til at komme der… der er ikke til at parkere bag ved mere, man kan ikke få dagligvarer, så dem tager folk i Kvickly og Bilka og handler .. og igen så forsvinder folk fra gågaden, man fjerner også kunderne fra spisestederne, og i takt med de forsvinder bliver kvaliteten af maden dårligere, og ja så lukker de også …
Kultur koster penge men det er også det der får pengene tilbage…
Jeg ved godt man ikke kan sammenligne Horsens med København for midlerne er forskellige men damn hvor kan man dog savne de ting …
Syntes også det er stof til eftertanke at man laver en aprilsnar om man flytter til øen igen , og får en del tilkendegivelser af at man er savnet og det er rart man kommer hjem, selv efter man har afsløret at det var en aprilsnar, får man et … ”øv! Blev ellers lige så glad”
og måske derfor man pludselig får hjemve..
så måske sku man alligevel rykke …
faldt over nogle billeder og musik i dag …
satte min mediaplayer på random ….
og den spillede 3 sange…. den første var 2unlimited – Jump for joy
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=fZVnMizv92E]
men fandt også fotoalbum nr 19
og tager derfra billede nr 19 …. et stort bolche jeg fik lavet til min daværende kæreste… måske værd at bemærke jeg ikke har kæresten mere og type II diabetes..
den næste sang den spillede er:
Volbeat – Maybeline i hofteholder ..
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=WELGaNlZnp0]
jeg fandt den i Karaokee udgave så du selv kan synge med….
så fandt jeg min middeladermappe og tog billede nr 19 som er fra middelalderfestivallen i Horsens 2009, der er nogle telte hvor der blev arbejdet fra ..
sidste sang den spillede er : Flo rida – Sugar
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=QZngWytt72U]
meget irriterende nummer som er svært at få ud af hovedet igen …grrrr
og så sidste billede….
det er taget fra min altan hvor jeg indimellem får et sindssygt smukt billede… og den dag var ingen undtagelse… en fuldstændig blåskyet aften … det var helt vildt at se på , og jeg får mange tanker tænkt igennem der ude..
nogen der har lyst til at lave en efterfølger til denne ???
På Søndag bliver min søn 18 år…
det ved vi alle er en fantastisk dag, det er DAGEN .. dagen hvor man nu bliver selvstændig , og man selv bestemmer, fantastisk dag .. man må jo alt lige med et trylleslag …
men sådan er det bare ikke her…
der lyder linien… Tillykke med de 18… pas dig selv og dit handikap… og rend os i r….! velkommen i Helvede…
kort ridset op ..
Han har fået diagnosen ADHD for 4 år siden, af en børnepsykiater, blev medicineret, fik støtte, boede den gang ved sin mor i en anden kommune, kom på en lille skole, og alt begyndte at være godt …
Kom på efterskole, begyndte at ryge, blev smidt ud pga. en gang at have røget en joint sammen med 5-6 andre, flyttede her til, startede i alm. skole og fuldførte 9 klasse med gode karakterer, startede på HHX, fuldførte med meget fravær 1 år, blev rykket på HG efter ferien, måtte stoppe i december pga. fravær, er i dag startet på et kursusforløb på handelsskolen.
Har fra den dag han flyttede her til haft kontakt til kommunen , med henblik på støtte til medicin, kontaktperson, men det er gået meget trægt .. Horsens Kommune (Familie afd. Nordvang ) er ikke så samarbejdsvillige eller hurtige, har STOR udskiftning i medarbejdere, og hver gang stopper arbejdet i en længere periode…
I takt med han er blevet stor teenager, er hans problemer selvfølgelig også vokset, han er vokset , taget på i vægt, så derfor virker medicinen ikke som i starten, istedet for Ritalin som ikke virkede helt så godt og længe, fik han Concerta, som er depottabletter, men han blev mere aggresiv, mere diskussionslysten, det virkede kortere tid, han fik fravær i skolen, og jeg har måtte beherske mig kraftigt for at undgå at få ham tændt af, og for ikke selv miste min kontrol ..
det kulminerede sidste efterår med at han flere gange skubbede til mig, slog ud efter mig, så det har været mindre slagsmål, bla. fordi han blokerer min vej væk og ud, så jeg ikke kan gå og han ikke vil, og det er en rigtig skidt situation at stå i … vi kontaktede hans læge og kommunen / nordvang for at høre hvad vi ka gøre ved det , og man får tilknyttet hans tidligere lærer fra den lilel skole han gik på da han havde stor tillid og respekt for ham, lægen henviste til en børnepsykiater med henstilling om en akut tid, efter 3 mdr. skrev psykiateren at vi 3 mdr. senere ville få et brev med en tid .. (altså vi ville få tiden 6 mdr. efter han var henvist til en akut tid ) han fik i januar så en infektion på hornhinden , og begyndte så i raseri at smadre døre, vægge , osv. og vi kontaktede lægen som sagde at han sku ha kigget på øjet, og jeg skulle ringe til psykiateren, jeg fik fat i sekretæren som sagde ” jamen han må vente og bliver han ved må han indlægges på Risskovs lukkede psyk. afd.” og jeg var dybt rystet… det var lægen også, han kontaktede psykiateren, og han fik en tid til 1 marts .. 8 mdr. efter han var henvist , vi fik ham behandlet med øjet, vi øgede hans medicin, og han faldt så lidt ned..
I marts kom han til psykiateren, og der blev hans medicin reguleret så den passede til 80 kg og ikke 45 kg , han fik nogle piller der giver den naturlige træthed vi andre har om aftenen, men som han ikke har pga sin ADHD, hvilket gør at når hans Concerta / ritalin holder op med at virke ved 18 tiden, så vågner han MEGET op, og bliver meget sulten, det gør han spiser konstant … til han falder i søvn, og det gør han så først ved 2-3 tiden…
der har siden marts kun været 1-2 gange hvor det gik over gevind, og hvor jeg fik et mindre black out den ene gang, hvilket skræmte os begge ret meget, dog tog jeg ham kun i armen og fik ham ud af mit soveværelse som han ikek ville forlade og jeg ikke måtte forlade … og det var sidste gang der har været truende adfærd her…
i juni var vi alle til møde på Nordvang, vedr. hans fremtid, hans mor og papfar , kontakt, ham selv, sagsbeh. og jeg var til stede, og der blev aftalt at han skulel havve en ny kontakt som boede her i Horsens, og man skulel forberede ham på at han skulle blive 18, og hurtigst muligt skulle have ham i en ungdomsbolig med bostøtte, som i form af en kontakt ville komme nogle gange om ugen, og hjælpe ham med de ting man skal når man er voksen, for han kan ikke overskue de ting, og alt vil gå i kaos hvis han ikke får den støtte…
han fik mødt sin nye Kontakt ved det møde også ..
han skulel også have forlænget sin medicin bevilling, samt trænings abb. men da han ikek rigtigt trænede så meget , så foreslog jeg man istedet betalte hans fodbold, som var dyrt da han gik på et voksenhold for at han fik noget voksen samvær som gav ham noget socialt, det syntes man lød som en fornuftig ide, og det ville sagsbeh. skrive på ansøgningen.
og at vi inden efterårs ferien skulle tage et møde igen da der så kun var 3 mdr. til han blev 18.
tik tak tik tak ….. tiden går … intet sker…
jeg rykker i august for bevillingen, men får af vide hans sagsbeh. er stoppet og han nu skulle tilbage til en tidligere… og hun vil kontakte os……
i Oktober rykker jeg så igen…
jeg får af vide at den nye sagsbeh. er stoppet.. og vi har fået en ny , og jeg vil blive kontaktet…
jeg kontakter hans kontaktperson somn jeg ikke har hørt fra , og får af vide at der ikke sker så meget endu … jeg gør ham opmærksom på jeg er utilfreds, for aftalen var at han skulle hjælpe ham med at være i god tid, og de havde end ikke meldt ham i en boligforening endnu .. og det var en KLAR aftale at det skulle være sket hurtigst muligt af de 2 sammen , for netop at undgå flere konflikter her hjemme, det var også en aftale at jeg ikke skulle vække ham om morgenen af samme grund, men at kontakten skulle hjælpe ham med at han passede skolen, men med over 20 % fravær i august, over 30 i sep, og okt. så gik det jo ik for godt..
så det klagede jeg til hans nye sagsbeh. over…
hun kvitterede med et” vi kan ikke betale hans medicin” da han jo ikke kommer over 4100.- om året … som er det mindste man kan støtte, og INGEN i danmark kan komme til at betale mere end 3520.- for deres medicin da de så ryger over på Kronikerordning… og fodbolden ville de ikke betale så man kunne runde de 4100.-
, jeg forklarer hende jeg er på kontanthjælp, skal selv have hjertemedicin for et større beløb hver måned, og hun har da stor forståelse for vores situation, men det kan da bare ikke lade sig gøre… men jeg kunne da anke den… nu er vi så i nov. på det her tidspunkt, han blir 18 i januar… så orker det simpelthen ikke… får intet ud af det inden januar .. så spild af tid…
men mødet blir vi ikke indkaldt til…
jeg har siden oktober haft ham mistænkt for ikke tage sin medicin, da han begyndte at blive opfarende igen, diskussionslysten, spiser hele dagen , osv… han har taget 20 kg på siden foråret og rundede så 100 kg i dec.
jeg skrev til hans psykiater som kvitterede med et” ja han har ikke overholdt de sidste 2 aftaler her, så jeg afslutter ham her fra kontakt hans læge fremover” det skal siges jeg INTET har hørt om han ikke har holdt de aftaler fra hende… så istedet for at sige… ja det lyder da som det er ved at gå galt måske skal der ske et eller andet så smider hun også håndklædet.
i starten af december har skolen fået nok og smider ham af HG holdet, med besked om han kan få et kursusforløb i foråret til guide og turisme.
den 20 dec. kommer min søn så og siger… ja.,,.. vi har ik fundet en lejlighed, og det er heller ik så vigtigt da jeg ikke kan få SU før tidligst til april så han bliver boende…
jeg ringer så i mandags til Nordvang , og spørger hvad de har tænkt sig .. men aaahhhh det er fordi den gamle sagsbeh. er stoppet .. så har de ikek lige fået sagen taget frem.. men nu skulle hun da få en bagvagt til at ringe til mig tirsdag..
jeg har så i dag ringet igen, der var lederen så ude af huset og kommer først i morgen, men fik fat i en bagvagt som ikke lige ku hjælpe mig .. men jeg ku da ringe i morgen.. nu bad jeg hende så få lederen til at ringe til mig som hun reelt set sku ha gjort i Tirsdags.. men de havde da bedt hans kontakt om en udtalelse…hurtigst muligt…
uanset hvor meget man nu end vil sine børn det godt så er man ikke stærkere end
det svageste led, og her er de svage led en “familie afd.” og en psykiater, og en kontakt som bare ikke magter at passe deres jobs.. jeg fik tildelt 5 samtaler hos en sagsbeh. som skulle vejlede mig i hvad jeg kunne gøre for at få ham hjulpet, og hun sagde hver gang, jamen du gør det rigtige, også ved at prøve at undgå konflikterne osv… så du kan ikke gøre mere end du gør nu! (kort ridset op)
Så Tillykke med fødselsdagen sønnike, velkommen i Helvede…
Du står nu uden forsørgelse, uden tag over hovedet, uden uddannelse, velkommen til den virkelige verden når den svigter fatalt…
men ” KOMMUNEN HAR STOR FORSTÅELSE FOR DIN SITUATION! ”
Boller i sne… Godt Nytår
Godt Nytår allesammen …
og til dig der troede dette ville blive frækt … tsk tsk …
men i dag var jeg ude at gå nytårs tur med Tino … i Boller som ligger ved Horsens, vi var ude og ta en 6½ km gåtur og nyde den snedækkede skov i et dejligt solskin, med de smukkeste farver på himlen… nyd billederne….
Boller slotsvej
Boller i sne
Boller slotsvej
Boller i sne
fodspor i sneen … men fra hvilket dyr ??
Boller slot der nu fungerer som plejehjem .. men har en historie med royalt islæt., der er en fantastisk smuk slotshave til der er åbent for publikum …
Boller skov
Boller Egen
Horsens Fjord
Horsens Fjord
Åen med huller i isen …
jaja jeg sku jo tisse … hehe elelr naaah men flotte smeltemøstre i isen
det var ca 30 cm tykt
imponerende …
man kan lige skimte åen i hullerne
flere smeltemønstre
tæt på
Horsens fjod … med smukke blå farver
markerne mod bollervejen … der var nu ikke så meget sne lige der …
Bor du i nærheden af Horsens så tag ud og gå turen på Boller stien … det er så fantastisk smukt , stille, og man nyder lyden af fuglene som er det eneste man kan høre.
Godt Nytår allesammen
D9N
Hvad laver en ateist juleaften?
ting man som ateist hører meget ofte i december: skal du være alene juleaften ?? jamen det da synd for dig, har du ikke lyst til at komme her ??..
og folk er også venlige, og man får mange tilbud, men forståelse ??? ikke helt …
jeg tror ikke på gud… jeg er ateist…
jeg syntes der er nogle fantastiske historier i bibelen og kristendommens beretninger, men jeg fejrer altså heller ikke tornerose, de 3 bukkebruse, anders and eller lign.
men det ændrer ikke på min manglende tro på gud, og med den mangel bliver julen pludselig meget anderledes i mit syn, for jeg ser pludselig en masse fortravlede og stressede mennesker, som har travlt med at købe en masse gaver og oceaner af mad.. for det er jo hvad julen handler om for de fleste i dag.. og det løb står jeg så af…
hvis jeg skal holde jul igen, bliver det for børnene, og det må så blive i deres tempo, der skal julehygges, klippes, klistres, bages, konfektes, og hygges imens, når jeg skal købe ind, så det uden børnene, for de gider ikke, hvorfor skal de så slæbes gennem et supermarked med 40 mio sure og stressede mennesker, der har travlt med at skændes og diskutere, råbe af deres børn som de har slæbt med ..
jeg ved de fleste når dagen er gået ånder lettet op og siger puha det var hårdt og godt det er ovre, men havde man nu hygget sig gennem julen ville man da stadig være træt, men sige.. øv er det allerede ovre ?? så meget arbejde for en dags nydelse … men hvorfor ikke for en hel måneds nydelse ..?
men hvad laver en ateist så juleaften ??
det første år så jeg lidt tv, lavede et andebryst med sur sød sauce, spiste en dessert som jeg ikke huske, og så loggede jeg på kom og vind der sad en del som havde det ganske sjovt og hyggeligt sammen.
andet år var det lidt samme koncept
sidste år var det en anden chat jeg var på der var vi 5-6 stykker som hyggede os, og jeg lavede en barbecue marineret ribbensteg med stegte ris og wok grønt, og så en hoisin sauce til … desserten måtte jeg springe over for jeg var ikek sulten efter den første ret.
i år tror jeg det er medallion med bådkartofler og grønt.
hvad aftenen byder på ??? noget spil, og formentligt Anden / Hartmann – bytte bytte købmand..
kan i nu have en dejlig jul i andre … jeg skal nok nyde min SELVVALGTE ikke juleaften.
D9N
nytårs fortsæt ??
Først vil jeg lige ønske alle en rigtig glædelig jul.
altså af jer der nu holder det ….
og så vil jeg stille jer et spørgsmål…
Hvad skal jeres Nytårsfortsæt være , og hvad er grunden til det?
har i tidligere lavet et nytårsfortsæt og er de blevet holdt?
sidste år var mit nytårsfortsæt at jeg skulle under 110 kg , og det blev nået i august, jeg har så sidet svinget en del kg op og ned, men er i dag stadig på 110 kg, derfor bliver mit nye fortsæt at jeg i 2011 skal under 100 kg ..
og her vil de fleste sige.. arh come on det er kun 10 kg dem ka du jo smide på 6 uger ,.. ja måske men ka tage dem lige så hurtigt på igen… jeg vil hellere tabe 10 kg pr år, og holde dem væk, end jeg vil tabe 40 kg og ta 50 på… og siden jeg startede har jeg tabt 22 og det er jeg tilfrds med, det går stille og roligt og op og ned men samlet ned.
mit næste nytårsfortsæt er at jeg skal have styr på mit kærlighedsliv, sagt på en anden måde at enten ingen kæreste eller 1 kæreste, og uden kæreste skal jeg heller ikke være sammen med nogen, dette tager udspring i min sidste blog (der dør lidt hvergang) og jeg har ikke længere lyst til at spille hasard med mine eller andres følelser mere.
mit 3 nytårsfortsæt er at jeg skal have ryddet op i mit soveværelse inden 1/3-2011 det er der akut behov for, men jeg er lidt et rodehoved og da jeg er ret systematisk i mit rod ved jeg nu godt hvor alt er, hvilket kan være MEGET skræmmende, men nu skal det være, dernæst vil jeg have soveværelset malet , helt hvidt og med en sort FCK løve på den ene væg …
for nogen vil dette lyde nemt, nogen vil mene jeg er et svin, andre noget helt andet *S* fair nok men jeg skal have ryddet de 3 ting op i mit liv, og fordømmelser har jeg ikke brug for, det er ikke den rette motivator for mig har jeg konstateret, så vil klappe mig selv på skulderen og sige… Godt Tommy, du har nu erkendt problemerne og vil gøre noget ved det, håber du ser vejen gennem det.
og nu vil jeg så gerne høre jeres svar…
Hilsen
D9N
LOVE-PEACE-HARMONY
Der dør lidt hver gang
Dette er en blog om følelser, forhold og BDSM
Jeg har gennem de sidste 10 år dyrket BDSM, og her er det at størstedelen af befolkningen siger: okay, er det ikke noget med noget sport? – og nej det er det ikke…
BDSM er det mange kalder S/M, bondage, hård sex og lign. Men en stor del af den danske befolkning dyrker det, og mange dyrker det uden at vide det.
Men det ændrer ikke på at mange dyrker det ofte, mange vil gerne dyrke det , og gerne gå hele vejen meget hurtigt, men det kan hurtigt kan blive meget fascinerende og vanedannende , og der er mange farer forbundet med det, men også mange glæder, fantastiske oplevelser, selvudvikling, personlig afgrænsning.
Man står rent faktisk midt i en karrusel der kører med 220 km/t og venter på at hoppe på og få suset..
Da jeg første gang klappede min daværende kæreste i røven som refleks mens hun red mig, og hun sagde åååååh , der tænkte jeg WTF!! Og tænkte.. det prøver jeg da lige igen, og det skete sørme igen… så tænkte jeg …. Uhmmmmm det skal jeg lige lure lidt mere på…
For 10 år siden var det bare ikke så udbredt som det var i dag, man var ikke helt rask i kysen hvis man lavede sådan noget, men der var da steder der skrev om det, eksempelvis Scor.dk som så var det første sted jeg endte, og det var som at stikke hovedet ind i et cirkus, men som tilskuer, for som mand og ny i BDSM universet – ja så er man ikke så velkommen, så man kunne blot læse sig til tingene, og snakke med kæresten om de oplevelser andre havde.
Og det første der skulle prøves var selvfølgelig en 3 kant med en pige ekstra, og det kom ret hurtigt i stand, hun var der nogle dage, det var ikke en vi kendte i forvejen, men selve sex’en var fantastisk, og jeg overså bare lige et par detaljer, nemlig at her døde det første af os, der døde lidt kærlighed, der døde lidt tillid , der døde en fantasi… og her begyndte mit rodede sex og kærlighedsliv …
Jeg ved godt det er forkert at kategorisere, men mine erfaringer er, at når man begynder at dyrke BDSM og sex med andre, så får man et rodet kærlighedsliv, man har svært ved at blive sammen med sin partner for bestandigt , det giver jalousi, selv om mange vil påstå det ikke passer , men det er ikke så svært at se sig rundt. Mange siger de kender masser af par der har været sammen hele tiden, men jeg tror kun jeg kender 1, og det var dem der var med i en udsendelse for ca. 12-13 år siden på tv Danmark om BDSM og swingere, men der er da med garanti flere, men jeg vil stadig påstå at de kun udgør en lav procentdel af det samlede BDSM miljø.
Det vil sige at når man nu begynder på det her, så skal man være klar over den pris man kan risikere at komme til at betale. Mange tror man kan dyrke BDSM , i et skjult liv, og blive ved at holde alt skjult, det lykkedes også for en del, men efterhånden som man nu vil udvikle sig, og tager på den rutschebanetur som kun kører for langsomt, så bruger man mere og mere tid i miljøet, og skubber sin normale venskabskreds fra sig, og der skal man huske at miljøet er omgivet af kulde! Man snakker oplevelser, at leve sine fantasier ud, at kontrollere sine følelser, gemme sine følelser så man kan deltage i gruppe seancer, eller blot foran andre, og her dør der så igen lidt mere af ens følelser, og igen lidt flere fantasier, og sådan vil det fortsætte.
Efterhånden som du kan tåle mere og mere smerte, flere ydmygelser, bliver mere extrem, efterhånden dør dine følelser helt, og du skal hele tiden ha det nye kick ved at udleve endnu en fantasi, som så dør med dine følelser, de forsvinder hånd i hånd, mens en del af dig følger med, du skifter personlighed, du bliver mere følelseskold, mere egoistisk, du forsvinder helt ud af din venskabskreds da de begynder at syntes du er lidt mærkelig, men du er ligeglad du får jo nye venskaber, især inden for miljøet, men de forsvinder hurtigt forbi da de kun er efter det næste kick, så nu er der igen lidt mere der døde af dig, dine venskaber, og din venskabs følelse…
Men de tabte venskaber er ikke kun i kredsen om dig, for de nye venskaber du får forsvinder næsten lige så hurtigt gennem dit liv , som de dukker op. Der er så mange intriger i miljøet , pga. jalousi, manglen på selvværd at man tror det er løgn, og det er svært at få holdt en distance 100% til det selvom man desperat prøver, selv når man forsøger at bare holde sig til sin egen hønsegård, så går der hurtigt historier om en og det man laver, selv om det er fra personer man end ikke kender…
På nogen sites advarer man lystigt mod hinanden , om folk der har begået overgreb, men som ikke er anmeldt , eller dømt , det er en regulær gabestok baseret på rygter og intriger , selvfølgelig kan overgreb være reelle , men så skal de jo anmeldes for at personen får den rette straf , og ja måske er den ikke så voldsom , men han kan jo formentligt ikke blive ved med at lave dem …
Og det nytter jo ikke sige det modsatte af de styrende eller dem der mener de er det , for så er man jo ikke som dem, og ryger hurtigt ud i kulden , og så starter intrigerne om en selv, for alle skal jo helst mene det samme .
Så der de ”rigtige” og ”forkerte” eller ”ægte” og ”uægte” , dem der gør tingene på en måde som de mener er den eneste rigtige, lever O’s liv og fantasier ud, kører 24/7 forhold, straffer på bestemte måder, tager de rigtige billeder, de rigtige billeder af personer som har deres flotteste læder og latex tøj på, og udstillet i bestemte og perfekte situationer, og man kan jo se de nyder det for øjnene er jo lukkede, og læberne let adskilte så man kan se hun stønner, men nydelse er ikke fotogent , og folk der får orgasmer ser oftest meget mærkelige og forpinte ud i ansigtet, men fair nok billederne er smukke, men falske … Men man kan da sagtens lave nogle flotte billeder, og bruge dem til at tænde på, da man jo bliver stolt af noget der er smukt…men det er bare ikke ægte, folk VIL blot blive forblændet af dem, og bliver så i troen om at sådan ser BDSM ud….
Man ser også meget ofte, nye som kaster sig hovedkulds ud i miljøet uden nogen form for sikkerhedsnet, fordi at erfarne hiver dem ind, giver dem den ”store tur” for de ved jo hvad de laver, men ved at give dem den store tur til at begynde med, så er det svært at finde det der skal overgå det, man starter jo heller ikke på toppen af et bjerg og skal kæmpe sig op ad , men det forventer man så en ny skal gøre, og resultatet bliver en person der pisker hele miljøet igennem, skal prøve alt og helst hurtigst muligt, og med flest muligt involveret, i flest mulige klubber, og samtidigt leder personen efter sit ståsted, sammen med en person de kan elske, men hvor mange ønsker at elske en person der har været brugt oftere end Kronprinsen er brugt i Se og Hør, hvor nemt bliver det at finde en man kan udvikle sig med, når den man er sammen med har udlevet alt, inkl. andres fantasier, og her dør så igen lidt , nemlig chancen for at finde den neste ene.
Man får, efter min mening, samtidig en noget blakket moral, samt syn på hvad der er pæn opførsel overfor andre, men det er ikke unormalt at have en del sex partnere, og man svarer jo kun på det der bliver spurgt om, så det vel ikke forkert.. men det ved man jo godt det er, og pludselig er det helt ok, at sige: ”jamen jeg er swinger, så jeg har flere partnere, lev med det eller find en anden” , og man er jo egentlig ikke særlig sød ved den anden part for man ønsker jo ikke de har kontakt med andre… de skal da have nok i at dække dine behov for du dækker da fuldt ud deres… og det bliver legalt at tænke sådan for det gør en stor del af omgangskredsen jo ..
Man opnår også et naturligt forhold til utroskab, det er ok at være gift med en ”vanilje” person og så dyrke BDSM med andre, pga. at den man er gift med ikke lige syntes det har interesse, og den man er gift med giver altid lov til man dyrker sit BDSM liv ved siden af … ja da… eller måske går man bare til mange møder, og er på kurser her der og alle vegne, tager til sportsarrangementer… og BDSM miljøet har ikke de store fordomme over for det, for dem personen er sammen med er ikke dem der bliver ramt, for de er efterhånden ved at være tømt for følelser, eller også skal de lige se om ikke de kan friste personen så meget de forlader sin partner, for så senere smide dem ud igen.
Og selv om man nu har en partner der har samme interesser som en selv og gerne deltager, så får man igen den underlige holdning at, jamen vi dyrker sex med en 3 person, og det er ok den ene part så lige ”tester” en person lidt inden eller efter alene.. det er pludselig ikke utroskab da man jo alligevel skal dele personen senere…
Man skal også vide at når man nu er i et forhold, så vil en del forsøge at ødelægge det forhold, man prøver at ændre personens holdninger, fantasier, og så man blot på vej i hver sin retning, for ser det ud som der er kærlighed i et forhold og man ikke selv opnår det, så er man jaloux og en i et forhold skal da te sig som en single, og deltage i div. Ting for at nu tilfredsstille deres behov i stedet for, at lade par være og lade dem udvikle sig i deres fælles tempo.
Det er hårdt at stå og se en person komme ind i miljøet, og se den person ryge i kløerne på en man ved vil ødelægge personen, og prøve at forklare personen det som altid har samme svar, jamen jeg har styr på det, jeg er voksen, ved hvad jeg laver.. og man kan se personen skifte karakter, mister sine følelser, blot skal ud og ha næste kick, man skal så høre på at de får den ene dårlige oplevelse efter den anden .. og man derfor skal passe på den og den for de er bare syge i hatten … det er så der man skubber dem væk, for de hørte jo ikke på hvad man sagde, eller også bliver man ked af at de ikke gjorde det ..
Der er folk der presser deres partnere til at blive tatoveret, brændemærket osv. Så de kan vise de er deres partners ejendom, hvilket jo er ganske klogt når man nu tænker over hvor mange der har samme partner resten af livet i miljøet, det er meget skræmmende..
Så er der dem der systematisk ødelægger folk , de har mistet al følesans, og man skal blot dække deres behov, og de vil jo have at en partner viser dem hvor langt de vil gå, og de ender med psykisk nedbrudte partnere, som er gået langt over deres egne grænser for blot at vække en smule interesse..
Alt dette har jeg stået og set på gennem de sidste 10 år, noget af det har jeg deltaget i .. og hver gang døde der lidt, lidt følelser, kærlighed, fantasier, etik, moral…
Jeg har haft svært ved at finde et fast forhold fordi jeg har haft svært ved at fastholde følelser, har ikke kunne se problemet i at have rotation i veninderne, men blot nydt at ha nogen at opvarte og dyrke sex, med nogen af dem, BDSM med andre, prøve at hjælpe dem der havde brug for det, og tilsidesætte mine egne problemer, da jeg ikke orkede dem til sidst..
Og det er her i efteråret kulmineret med et forhold hvor JEG havde fundet mine følelser, men partneren ikke kunne beslutte sig for om det skulle være følelserne der talte frem for lysterne og forventningen til de extreme oplevelser som hun havde læst om, og hørt om… og hun kommer til at betale prisen..
Alle disse tanker har gjort at jeg nu har trukket stikket ud til BDSM miljøet….. KLIK