D9N’s Blog | D9N’s blog hvor jeg skriver om mit liv og oplevelser
For noget tid siden , poppede der en besked op i en facebook gruppe, om havregården, og det var at der var nogle uregelmæssigheder, og lederen derfor nu var politi anmeldt, det var lidt om noget økonomisk, samt noget med fysisk at have taget fat i elever.
Senere kom der så en besked om , at bestyrelsen nu valgte at lukke Kostskolen, hvilket gav en del larm, fra elever og tidligere elever, der delte sig mellem jaaaaa og øv for det var det bedste sted i verden.
og så for en måned siden dukkede der så en række podcasts op , som var lavet af DR P1 , der hedder Kostskolen Kostskolen | DR LYD , og nu tager tingene en drejning for alvor , det bliver i gruppen debatteret, og der er igen for og i mod, og igen for en uges tid siden , meddeles det så at Finn Thomsen der var tidligere leder der i slut 70 og op gennem 80erne var gået bort, det ruskede så op i en masse følelser hos nogen og alt der eksploderede i negativitet.
Men hvorfor ?
går vi tilbage til en fyret leder, og podcastene som har samme tidsperiode, så snakker vi om det økonomiske , som er som det er, og så snakker vi behandlingen af eleverne , som er en anden sag.og det er en sag der bliver meget alvorlig , i og med vi snakker , børn der er i problemer, og voksne der burde får børn ud af problemer, og skal man lære børn hvad der er rigtigt og forkert, så man nødt til at have et helt skarpt skel der , og så kan man ikke gøre tingene forkert, det bliver alt bare rigtigt skidt af, man kan ikke anvende magt, udstille børn til offentlig udskamning osv… og det er så sket. det er så en ting, men der er også taget børn ind som var i misbrug, psykisk syge, voldelige, børn med div. diagnoser, der er nogen der er seksuelt misbrugte, udsat for fysisk og psykisk vold, og det kræver nogle helt andre rammer end en kostskole som jo er for børn med skolevanskeligheder, men økonomi der presses, og kommuner der presser, og ledelse der ikke tør afvise , får skolen til at gå på kompromis …
men jeg lyttede så til de podcasts , og tænkte , ja stofferne var der ikke i 70erne , men ellers var der meget genkendeligt i historierne, og da min søster læste dem, kunne hun sige det samme, men hun gik på Bogø kostskole i 80erne , så måske er der problemer der er større, end blot 1 kostskole.
men hvordan var min oplevelse med Havregården , og hvorfor endte jeg der , og hvad skete der efter, og der må jeg hellere starte fra start, og kort fortalt, så var jeg det man kaldte et skoletræt problem barn, jeg havde været på 9 skoler før havregården, havde været på observationshjem i Faxe, familiepleje i Vallø, gået på skolestuen på Gentofte sygehus, og lige lidt hjalp det, jeg havde svært ved at indordne mig under faste rammer, og hvis ikke det jeg skulle lave fangede min interesse, så gad jeg ikke, jeg nåede at skrive 2 stile i hele min skole tid , 1 på mosegårdskolen i 5 klasse og 1 på havregården i 9 klasse (der blev det sidste jeg skrev der ). og jeg pjækkede , til at starte med fordi jeg kom for sent, jeg brød mig på ingen måde om at komme ind og mærke, andres øjne på mig , lige som at stå og tale foran andre, heller ikke var noget jeg havde lyst til, jeg var meget genert, havde meget lidt selvtillid, og så lavede jeg en god sjat unoder, små rapsede en smule også, så nej jeg var ikke blevet et mønster barn … men nu skulle Gentofte kommune, og min mor, samt en leder på Havregården sælge mig den løsning , og alt var jo fantastisk og rosenrødt, der var medbestemmelse, man var i mod indoktrinering, og man havde den helt store pædagogiske tankegang fremme, eleverne fik selvfølgelig ansvar, men skole udviklingen var fantastisk, og man ville få mig på ret køl igen … og den købte alle parter, også jeg, dog med lidt forbehold .. men accepterede , for der var også et alternativ … det hed et ungdomshjem, og det var ikke der an ville hen dengang. så jeg kom på havregården, og skulle dele værelse med en ældre dreng , og jeg var ikke helt tryg ved situationen , og havde lige et par nætter hvor jeg tissede i sengen, og det tog man pænt, så pænt at jeg da lige startede morgenen med et bad, og at bære mit våde lagen ned til vask, foran alle de øvrige på gangen, og det gav da lige lidt snakken og grinen , så næste gang prøvede man lige at skjule det, hvilket så lige udløste en skideballe til morgenmaden i spisesalen , og det endte så med man erkendte der nok var et problem, så fik eneværelse og et ringe apparat der vækkede mig hvis der blev vådt , og så stoppede det, meeen måske skulle man have håndteret det lidt anderledes. jeg startede så også med undervisning og de bøger de brugte var Hej matematik , og jeg havde aldrig haft matematik, men regning geometri osv. og det tog man pænt , spurgte om jeg havde de bøger så jeg kunne undervise mig selv, og det havde jeg ikke, fint så starter du med hej matematik 1, det var lidt op ad bakke da jeg jo vidste jeg skulle kunne tage en eksamen 2 år efter , men 3 mdr. senere var jeg på hej matematik 8 , var med i engelsk, tysk, biologi og geografi , fysik kunne de ikke undervise i , og dansk gik fint på nogle områder, de kunne stadig ikke læse mine kragetæer, og det med komma og punktum , udsagnsord og hav der ellers hedder , befandt sig i kassen med småt brændbart , og det var for længst kørt på forbrændingen sammen med stile hæfterne, det var noget jeg aldrig ville få brug for og hvem gad dog og sidde og skrive stile og historier … ikke mig. men det gik sådan ok, jeg lavede ikke helt så mange unoder mere, og fandt ud af at hvis jeg nu kørte gratis med toget havde jeg lige til 10 smøger hver anden fredag , og lommepengene dækkede resten , hvis man sparede, så i begyndelsen var alt ok … første hurdle kom en dag i spise salen hvor vi skulle have gulerodssuppe, og det var vores egne dyrkede gulerødder, de var biodynamiske, hvilket så betød at orme godt kunne lide dem, faktisk så meget at de fyldte en del i gryden , i et godt lag i toppen , og det var ikke et hit , men vi blev forsikret om dels der ikke var andet mad, og dels var de ikke giftige …så vi kunne roligt spise, så der røg lige lidt af medbestemmelsen, og vi var en del sultne , der spiste ekstra rugbrød til aften … der borede også en dreng der hed Anders , han rendte og suttede tommelfinger, og det var jo lidt usædvanligt når han nu havde passeret de 12 , så dels blev han mobbet af en del elever, men hos bla. lederen hed han sutte Anders og Anders tommelfinger, og det blev da også råbt gennem lokalerne når han lige sneg sig til en pause med fingeren i munden, og selv om han virkede immun, så tænker jeg lidt det ikke var tilfældet , så var der Erik , han var lidt anderledes også på en måde, ville gerne accepteres, og ville gå langt for ikke være uden for, så han delte ud af tobak , og endte som regel med at tigge hos andre sidst på ugen, men der gad man ham ikke, han fortalte også gode historier, som man godt vidste var fri fantasi, så til sidst frøs man ham ud. så var der dem der ikke deltog i mobning osv. og det er så dem der i dag syntes der ikke var problemer, men det var heller ikke dem det gik ud over, og socialt fungerede de jo fint, så det var jo helt ok … men det er jo heller ikke dem der er problemet, dem der er tabt… og jeg havde bestemt også gode tider der , og det var jo også det der var mest af, men bare ikke det der fylder mest, vi havde en super fed tur til Norge, men alt har en pris, og fair nok vi skulle lære det havde den pris, men måden ,, der skulle samles penge ind, og der kunne vi så sætte nye etiketter flåede tomatdåser til et eller andet beløb mener det var ca. 10 øre pr kasse med 24, lad os bare sige der var mange dåser, mange kasser, mange etiketter og det er ufatteligt kedeligt , og et andet projekt var at Ole som var lærer havde en gård, og en hønsestald , der ikke var muget ud i siden ja … tænker næsten 2-3 år for hønsemøget var ca. 1 m tykt , og ammoniak stanken var vanvittig , og vi havde vores partizantørklæder vi brugte som beskyttelse alt imens rotterne på str. med gravhunde rendte om fødderne på os, og jeg husker at beløbet var ganske symbolsk, og reelt var det ikke et valg hvis ikke man skulle skubbes ud af fællesskabet, og det var det man benyttede sg af … for det med man var ”imod indoktrinering” var jo ikke helt sandt, for vi lærte og de gode arbejder dyder, vi lærte om USSR som jo var godt, og om Mao som jo fik styr på Kina på en god måde (i dag ved vi jo manden var folkemorder) , men man brugte netop fællesskabet til at, skubbe folk i den retning man ville, så den stod på offentlige skideballer i spisesalen, og det var kutyme så alle kunne se hvor tåbeligt personen opførte sig, men gjorde også at dem der havde den mindste skræk for offentlig udskamning ikke ville risikere at gå i mod normerne.
jeg husker også vi havde en hyttetur i Gribskov, fantastisk tur, hvor vi gik gennem skoven fra Kagerup og havde et par dage i hytten der, der var selvfølgelig natteløb, Finn-frank fortalte historier om den hængte mands træ …
der var en tur til Randbøl hede, hvor vi kørte med til Vejle med vores cykler og så cyklede til en hytte der ude, en sjov tur også , og vi lærte selvfølgelig om området naturen osv.
på et tidspunkt var det planen jeg skulle konfirmeres, men kender man mig ved man godt jeg har et lidt stramt forhold til religion, og konfirmationsforberedelsen foregik i Blistrup ca. 6 km fra skolen, og kunne man låne en cykel så slap man for at gå så jeg mødte op første dag, og jeg stillede en del kritiske spørgsmål om kristendommens historie, og det blev lidt irriterende for præsten så vi blev enige om jeg ikke behøvede at komme igen, for det var fuldstændigt formålsløst, og så hvis jeg holdt mig fra kirken så holdt den sig fra mig, og det har jeg fulgt siden, så jeg forlod folkekirken helt for et par år siden, da jeg ikke kan se mig i religion. men det betød også at jeg 2 timer om ugen lige skulle finde et sted at være da jeg selvfølgelig “glemte “ at oplyse skolen om den aftale, så 2 tirsdage fik jeg for mig selv i drivhuset , indtil ole fandt mig, og det blev selvfølgelig offentliggjort til frokosten foran resten af skolen, men dog mente jeg stadig jeg havde gevinsten og havde formået at pjække på en kostskole hvilket jeg et sted fandt ganske spas.
da jeg blev 15 så måtte jeg køre på knallert, og derfor fik jeg en Puch maxi op på skolen , og det var så midt i november , fantastisk! så længe det varede, for jeg lavede et eller andet jeg ikke kunne huske , og Finn mente så at straffen skulle være at jeg ikke havde knallert , så følgende fredag sidste i nov/dec hvor det sneede og var ret så koldt, blev jeg så kl 16 sendt hjem på knallert fra Smidstrup til Vangede , og på ca. 35 min var jeg nået til Græsted, og havde det alt andet end godt, for jeg var frossen, våd og det var mørkt, vådt og skidt, men stoppede ved busholdepladsen, og jeg havde ikke så meget som en 25 øre, men spurgte taxa chaufføren der holdte der om jeg måtte låne 50 øre så jeg kunne ringe til min mor, og efter at have fortalt historien , smede han knallerten op bag på bilen og tog mig med hjem, til sin kone , som gav mig noget at spise og noget varmt at drikke, mens hendes mand kørte sine sidste ture, og vi fik ringet til min mor, og fik fortalt at Taxachaufføren var gal og kørte og hjem for det ku man ikke byde børn. en del år senere flyttede min mor ind i en lejlighed over deres garage de lejer ud, og har boet der siden.
min sidste oplevelse på HG blev at jeg skrev en stil som ikke helt faldt i Finns smag, og derfor måtte han lige rette mig ind, så jeg skulle følge ham fra jeg stod op til jeg gik i seng i 2 uger , og på den måde blev min undervisning begrænset, og det var kort til før jeg skulle til 9 klasses eksamen , og mener det var 2-3 dag der skulle han ind og undervise på sygeplejehøjskolen i Kbh. , og han parkerede sin 2CV med mig i foran , og der skulle jeg så sidde i 4 timer, mens han underviste der inde… jeg sad der max 30 min, efterlod bilen , og tog hjem, fortalte min mor hvad der var sket, hun kontaktede vores familierådgiver på Gentofte kommune, de kontaktede Finn og spurgte hvad i alverden han havde gang i , og svaret var at jeg nok ikke egnede mig til at være der mere… og dermed forsvandt min eksamen …
jeg kom så på et ungdomshjem i Sønderborg der hed Dybbøl Gartnerhjem, og det var dels langt væk, det var på landet da det lå i Ragebøl uden for byen , der var et gartneri, snedkerværksted, og en skolestue, men da de ikke havde undervist mig , så skulle jeg tage hele 9 klasse om, eller starte i gartneriet, og gik det godt kunne jeg få job i byen, og så senere flytte ud eller hjem, og jeg kom over på “kroen” som var den ene bygning hvor der boede unge , der var bla. 2 pædagoger Fangel og Johansen , og de var på INGEN måde som dem på HG, Fangel var en stor bred mand, han var uddannet Gartner og Pædagog, han var ALTID rolig, og var der optræk til noget så krammede han de unge meget fast og kildede dem, til de holdt op, og det virkede hver gang , Johansen var næsten altid rolig , men kunne hæve stemmen , men det var MEGET sjældent, og en gang så jeg en der truede ham efter havde fik af vide han skulle finde sit værelse, og Johansen smed brillerne, og den unge fik MEGET travlt med at spæne op og låse døren til værelset , og Johansen gik lige 5 min ind på kontoret , og kom så rolig ud igen, og så fik de lige en snak og så var alt godt igen … efter at have arbejdet noget tid i Gartneriet, så fik jeg sparet sammen til en Knallert, og fik lov at starte i et Metalsliberi i byen, og var det knap et års tid , lærte utroligt meget, og på det daglige plan stoppede unoderne , for dels var der ikke mange man kunne lave i Ragebøl, og dels havde vi rigeligt at tage os til, jeg begyndte senere at arbejde på JF fabriken og hjalp med at lave landbrugsmaskiner, kørte bure rundt osv. , og om fredagen fik vi lov at tage med spritbådene , det passede med de var inde 21.30 og så kunne vi lige nå hjem til 22 , og Johansen ville ikke se nogen komme fulde hjem (men vidste godt vi fik lidt ind) og ville ikke se nogen komme hjem efter 22.15 , Johansen gik så i seng på kontoret kl. 22 , men havde selvfølgelig lange ører , og kom en for sent hjem kom vi ikke til Tyskland om søndagen , og dermed ingen billige smøger, det var ikke et hit blandt andre, så derfor kom man hjem til tiden.
og da jeg var ved at blive 18 år flyttede jeg hjem igen, og har siden tænkt 2 år der kunne rette op på det meste, for det kunne snildt have været gået den forkerte vej … men hvorfor …. og først for et par år siden fandt jeg ud af hvorfor … tillid, ansvar, andet skulle der ikke til , de havde tillid til vi selv kunne tage ansvar, det forklarede hvad de havde af forventninger til os, og viste os tilliden til vi kunne tage det ansvar.
jeg var i 99 nede og besøge Fangel sammen med min søn , og han var tilbage som gartner på Gråsten slot, men var hjemme hos ham privat og besøge ham og hans søde kone, og de huskede alle os drenge , for vi var alle så søde og misforståede, det rørte mig meget den gang og stadig i dag, at de havde det rette hjerte og havde det med sig hele vejen, de så det bedste i os … men de fortalte også at da kommunerne begyndte at sende hårdt belastede unge der ned , men fortalte det ikke var så slemt, men man opdagede der var vold, stoffer, kriminalitet med i billedet, så lukkede man , for det kunne man ikke stå inde for , og kunne ikke håndtere dem, det blev derefter en efterskole. jeg har ikke set Fangel siden men mener at han er død for et par år siden , men har Johansen på min FB venneliste, og han er stadig frisk , og jeg er ham stadig dybt taknemmelig for at vise mig tillid ….
selv har jeg haft gode og dårlige oplevelser på Havregården, og jeg har bebrejdet Finn at jeg ikke fik min eksamen, men jeg har jo haft job alligevel, men jeg har også været ramt af en skjult stress, og den har været ved at tage livet af mig , og først for 7-8 år siden er den del begyndt at blive løst og ikke for 50 år siden hvor problemerne startede …
men
det er nemt at pege fingre, og finde en syndebuk ,,, det er bare langt mere komplekst end en syndebuk , for hvem var egentlig ansvarlig … og man kan ikke kun gøre en ansvarlig , der er mange ting der fejler på række …
forældre der får et barn, som de ikke er i stand til at passe
et barn der opfører sig forkert og ikke kan se det eller ikke vil se det (man har også selv et vist ansvar)
en kommune der presser forkerte børn ind på steder der ikke er stand til at håndtere dem, men pga. økonomi lader sig presse til det
politikere der presser afdelingerne til at holde budgetter for en hver pris
vælgere der vælger politikere til opgaver de ikke har forstand på
skoler der ikke kan håndtere de hårde børn , men pga. økonomi alligevel tager dem
skoleledelser der presser leder og lærere til at gøre noget de ikke kan håndtere pga. manglende uddannelse og evner
skoleledelser der ikke er grundige nok når de ansætter lærere og ledere.
skoleledelser der prøver at lukke ned for overgreb, og misrøgt
psykologer der ikke formår at sige fra, så børnene alligevel ender et forkert sted og ikke får rette behandling
vi har politi der ikke efterforsker ordentligt
der bliver ikke sørget ordentligt for at få hjulpet dem der har været psykisk udsat for overgreb.
og sådan kan man fortsætte i et væk, men der er bare mange der gør noget forkert her , så man kan ikke bare pege på en, eller på en kostskole, for der er MANGE kostskoler og mange tidligere elever der har disse oplevelser….
måske skulle man tage og gøre noget ved det inden vi ødelægger flere børn…