Kategorier
Blog

Min søn blir 18 .. og myndig … velkommen i helvede

På Søndag  bliver  min søn 18 år…
det ved vi   alle  er  en fantastisk  dag, det er  DAGEN ..  dagen  hvor man nu  bliver  selvstændig ,  og man selv bestemmer, fantastisk dag ..  man må jo  alt lige med et trylleslag …
men sådan er  det bare ikke  her…
der  lyder   linien…  Tillykke med  de  18…  pas dig selv og  dit handikap… og  rend os  i r….!  velkommen  i Helvede…
kort  ridset op ..
Han  har  fået  diagnosen ADHD  for 4 år  siden, af  en børnepsykiater, blev medicineret, fik  støtte, boede  den gang ved sin mor  i  en anden kommune, kom på  en  lille skole, og alt begyndte  at  være  godt …
Kom på efterskole, begyndte  at  ryge, blev  smidt ud  pga.  en gang at have  røget  en joint  sammen med  5-6 andre, flyttede her  til,  startede i alm.  skole  og  fuldførte 9 klasse med  gode karakterer,  startede  på  HHX,  fuldførte  med meget fravær 1 år, blev  rykket på HG efter ferien, måtte  stoppe i december  pga.  fravær, er i dag  startet på  et  kursusforløb på handelsskolen.
Har  fra  den dag  han  flyttede her  til   haft  kontakt  til kommunen ,  med  henblik på  støtte  til  medicin, kontaktperson, men  det er  gået meget trægt ..  Horsens  Kommune (Familie afd. Nordvang )  er ikke  så samarbejdsvillige  eller  hurtige, har  STOR  udskiftning  i medarbejdere, og hver gang   stopper  arbejdet  i en længere  periode…
I takt med  han  er  blevet  stor  teenager,  er hans  problemer  selvfølgelig også vokset, han  er  vokset , taget  på i vægt,  så derfor  virker medicinen ikke  som i starten, istedet  for  Ritalin  som ikke virkede  helt  så godt og  længe,  fik han Concerta,  som er  depottabletter, men han  blev   mere aggresiv, mere  diskussionslysten, det virkede  kortere  tid, han fik fravær i skolen, og  jeg har  måtte  beherske mig  kraftigt  for at undgå at  få ham  tændt af, og  for ikke  selv miste  min  kontrol ..
det kulminerede  sidste efterår med  at han flere gange  skubbede  til mig, slog ud efter mig, så  det har været  mindre  slagsmål, bla.  fordi han blokerer  min vej væk og ud, så jeg ikke kan  gå og han ikke vil, og det er  en  rigtig  skidt  situation at stå i …  vi kontaktede hans læge og kommunen / nordvang  for at høre  hvad  vi ka  gøre  ved det ,  og man  får  tilknyttet   hans  tidligere lærer  fra  den lilel skole  han  gik på  da han  havde stor  tillid  og  respekt  for  ham,  lægen henviste  til en børnepsykiater  med henstilling om  en akut tid, efter 3 mdr.  skrev  psykiateren at  vi 3 mdr. senere  ville  få  et brev med  en tid .. (altså vi ville få tiden  6 mdr. efter han var henvist til en akut tid )  han  fik i januar  så en  infektion på hornhinden , og   begyndte  så i raseri  at  smadre  døre, vægge , osv.   og  vi  kontaktede lægen  som sagde  at  han sku ha  kigget på øjet, og jeg skulle  ringe til psykiateren,  jeg  fik fat i sekretæren  som sagde ” jamen  han må vente  og bliver  han ved må han indlægges på  Risskovs lukkede psyk. afd.”   og  jeg  var  dybt  rystet…   det var   lægen også, han  kontaktede  psykiateren,  og han  fik en tid   til 1 marts .. 8 mdr. efter han var  henvist ,  vi  fik ham behandlet med  øjet,  vi  øgede hans medicin,  og  han  faldt  så lidt ned..
I marts   kom han  til psykiateren, og  der  blev hans medicin  reguleret så den  passede  til 80 kg og ikke 45 kg ,  han  fik  nogle  piller  der  giver   den naturlige træthed vi  andre har om aftenen, men  som han  ikke har pga  sin ADHD,  hvilket  gør  at  når  hans  Concerta / ritalin  holder op med at  virke ved 18 tiden,  så vågner  han MEGET op,  og  bliver meget sulten, det gør han spiser  konstant … til han falder i søvn, og det gør han så  først ved 2-3 tiden…
der  har siden  marts  kun været  1-2 gange  hvor  det  gik  over  gevind,  og hvor jeg  fik et mindre  black out den ene gang,  hvilket  skræmte  os  begge ret meget,  dog  tog jeg ham kun i armen og fik ham ud  af mit soveværelse  som han ikek ville  forlade og jeg ikke måtte  forlade … og det var sidste  gang der  har været  truende adfærd her…
i  juni  var  vi alle  til møde på Nordvang, vedr. hans  fremtid, hans  mor  og  papfar , kontakt,  ham selv, sagsbeh. og jeg var  til stede, og  der  blev aftalt  at  han skulel havve  en ny  kontakt  som  boede her i Horsens, og man  skulel  forberede ham på at  han  skulle  blive  18, og  hurtigst muligt  skulle have  ham i  en ungdomsbolig med  bostøtte, som  i  form af en kontakt  ville komme  nogle gange om ugen, og hjælpe ham med  de  ting  man  skal når man er  voksen, for  han kan ikke  overskue  de  ting, og alt  vil gå i kaos  hvis  han ikke  får  den støtte…
han  fik  mødt  sin nye  Kontakt ved det møde  også ..
han skulel også have  forlænget  sin medicin bevilling,  samt  trænings abb.  men  da  han ikek  rigtigt trænede  så meget  ,  så foreslog jeg man istedet betalte hans  fodbold, som  var  dyrt  da han  gik på et   voksenhold for  at han  fik  noget  voksen samvær som gav  ham noget socialt,  det  syntes man  lød  som  en fornuftig ide, og det ville sagsbeh.  skrive på ansøgningen.
og at vi inden efterårs ferien  skulle tage  et møde igen  da  der så kun var 3 mdr. til han blev 18.
tik tak tik tak …..  tiden går … intet sker…
jeg rykker  i august  for  bevillingen, men  får af vide hans  sagsbeh. er  stoppet og han nu skulle tilbage  til en tidligere…  og hun vil kontakte os……
i Oktober  rykker jeg så igen…
jeg får af vide  at  den nye sagsbeh. er  stoppet..  og  vi har  fået en ny , og jeg vil blive kontaktet…
jeg kontakter  hans  kontaktperson  somn jeg ikke har  hørt fra , og  får  af vide  at der ikke sker så meget endu …  jeg  gør  ham opmærksom på jeg er utilfreds, for aftalen var at han skulle  hjælpe ham med  at være i god  tid, og  de  havde  end ikke meldt ham i en boligforening endnu .. og det var en KLAR aftale  at det skulle være  sket  hurtigst muligt  af de 2 sammen , for netop at undgå flere  konflikter her hjemme, det var  også en aftale at jeg ikke skulle vække ham om morgenen af samme grund, men at kontakten  skulle  hjælpe ham med  at  han passede  skolen, men  med over  20 %  fravær i august, over 30 i sep, og okt.  så gik det jo ik for godt.. 
så det  klagede jeg til hans nye  sagsbeh. over…
hun kvitterede med   et”  vi kan ikke  betale hans medicin”  da  han  jo ikke kommer over 4100.-  om året …  som er det mindste  man kan støtte,  og INGEN  i danmark kan komme til at betale mere  end 3520.-  for deres  medicin da  de  så  ryger over på Kronikerordning…  og  fodbolden  ville  de ikke betale  så man kunne runde  de 4100.-
, jeg  forklarer hende jeg er på kontanthjælp, skal selv have  hjertemedicin for  et større beløb hver måned,  og hun har da  stor  forståelse  for vores situation, men  det kan da bare ikke lade  sig  gøre… men jeg kunne da  anke den… nu er  vi  så i nov. på det her  tidspunkt, han blir  18 i januar…   så  orker  det simpelthen ikke…  får intet ud af det  inden januar .. så spild af tid…
men mødet  blir vi ikke indkaldt til…
jeg har  siden  oktober haft  ham mistænkt  for ikke tage  sin medicin, da han begyndte  at blive  opfarende igen, diskussionslysten,  spiser hele dagen , osv…  han har taget 20 kg på siden  foråret og rundede  så 100 kg i dec.
jeg skrev  til hans  psykiater  som kvitterede med et” ja han har ikke  overholdt de   sidste 2 aftaler  her, så jeg afslutter ham her fra  kontakt hans læge fremover”  det skal siges jeg INTET  har  hørt om han ikke har holdt de aftaler fra hende… så istedet  for at sige… ja det lyder  da  som det er ved  at gå galt måske  skal der  ske et eller andet  så smider hun også håndklædet.
i starten af december  har  skolen fået nok  og  smider ham  af HG holdet, med besked om han kan få et kursusforløb i foråret til guide og turisme.
den 20 dec.  kommer  min søn  så og  siger…  ja.,,..  vi har ik fundet en lejlighed, og  det er   heller ik så vigtigt da jeg ikke kan  få SU  før  tidligst til april  så han bliver  boende…
jeg  ringer  så i mandags  til Nordvang , og   spørger  hvad de har  tænkt  sig ..   men aaahhhh  det er  fordi den gamle sagsbeh. er  stoppet ..  så har de ikek lige  fået  sagen  taget frem.. men nu skulle hun da  få  en bagvagt  til at ringe  til mig  tirsdag..
jeg har så i dag  ringet igen, der var lederen  så ude  af  huset og  kommer  først i morgen,  men  fik fat i en bagvagt  som ikke lige ku hjælpe mig .. men jeg ku da  ringe i morgen..  nu bad jeg hende så  få  lederen  til at ringe  til mig  som hun reelt set  sku ha  gjort i Tirsdags..  men de havde da  bedt hans kontakt om en udtalelse…hurtigst muligt…
uanset hvor meget man nu  end  vil  sine  børn det godt så er man ikke stærkere  end
det svageste  led, og  her  er de  svage led  en  “familie afd.” og en psykiater, og  en kontakt  som bare ikke magter  at  passe  deres jobs..  jeg  fik  tildelt  5 samtaler  hos  en  sagsbeh.  som  skulle vejlede mig i hvad  jeg kunne  gøre  for at  få ham hjulpet, og  hun sagde  hver gang, jamen du gør det rigtige, også ved at prøve at undgå  konflikterne osv… så du kan ikke gøre mere end du gør nu! (kort ridset op)
Så Tillykke med  fødselsdagen sønnike, velkommen i Helvede… 
Du  står nu uden forsørgelse, uden tag over hovedet, uden uddannelse, velkommen  til  den virkelige verden  når den svigter fatalt…  
men ” KOMMUNEN HAR STOR  FORSTÅELSE FOR  DIN SITUATION! ”