Kategorier
Blog

Hvordan kom det så vidt ?

2011 – året der skulle være vendepunktet.

2011 skulle være vendepunktet i mit liv, fra at ha være meget svingende i nogle år , have jeg sat nogle nytårsfortsæt op , og havde lavet en radikal ændring i mit liv, især fordi jeg kunne se der skulle ske noget for jeg igen kunne få mod på at få ændret tingene til det bedre…

Kort ridset op skulle jeg igen smide 10 Kg – jeg vejede 108 og vejer i dag 122 det er ikke gennemført.

Jeg skulle få styr på mit kærligheds liv og sex liv – det vil jeg mene er gået som det skulle ikke at jeg har været heldig med kærligheden men har bestemt fået ryddet op i det.

Jeg skulle have ryddet op i mit soveværelse inden 1 marts. – det skete næsten, men gik så i ged igen da jeg fik total nedtur men jeg kæmper stadig i perioder med det.

Jeg har her under sat blog ind som jeg startede på i juni , jeg har fjernet navne, og sat mig selv ind som anden person for det giver lidt mere mening, jeg vil også starte med at sige jeg har fået konstateret en svær depression, og er i medicinsk behandling for den, og at jeg er klar over de tanker jeg har er en virkning af depressionen, og at jeg skal behandles for det… dette er meget vigtigt at huske når man læser den.

Resten af denne blog fortsættes efter den nedenstående blog da det vil referere til hvad den handler om…vil gerne bede dig høre dette mens du læser den

nyd nymmeret mens du læser videre …

Hvordan er det kommet så vidt ?

Han pakker de sidste ting i lommen, tager de 4 Apozepam han har gemt, skyller dem ned med en slurk saftevand, han ved han nu har ca. 20-30 min til de virker fuldt ud..

Han går ned af trappen, mens tankerne begynder at indfinde sig, er det nu det rigtige, er det ikke meget egoistisk, der må være andre løsninger, men han ved det snart går over… han har jo taget sin beslutning, og nu skal det være…

Han går ned gennem byen, ned til broen, han kan se træerne, skinnerne, svinget … det er nøje udvalgt, han vil jo helst ikke gøre nogen skade på nogen … det jo ikke deres skyld han er der, så de skal helst skånes for chokket hvis det er muligt …

Han går ned under broen , det er allerede blevet mørkt, han kan se lyset oppe på vejen, men her nede er der helt mørkt, han går de 50 m op mod svinget, finder stedet … det udvalgte sted…

Han tænder for musikken i telefonen, og lyden af Asle og Dico’s Around the world paper thin begynder at strømme ud af headsettet, han skruer helt op … så der kun er musikken, den rare musik, den beroligende musik .. han kan mærke svimmelheden indfinder sig, han må skynde sig , inden han falder i søvn … han sætter mellem skinnerne … tager tapen frem… vikler den om benene, der skal ingen fortrydelse være … det skal være nu … smider rullen fra sig, er meget træt nu … men for en sikkerheds skyld tager han sekundlimen op af lommen, lægger sig helt ned på skinnerne, de er ikke specielt behagelige at ligge på… men det er jo kun kort, nu det nu… åbner limen, drypper det hurtigt i begge øjne, det svider og brænder, men han er træt … så han orker ikke kæmpe i mod det…

Så kommer de sidste tanker… hvorfor er det nu det er kommet så vidt??

Der er jo mange der har sagt , hvordan går det , og han har svaret , jamen ikke alt for godt, men du ved… det går nok, og der bliver svaret, jamen ring hvis du har brug for det … jaja men han vil jo ikke være til besvær, og hvad sku det hjælpe, det jo kun ord, de fleste gider ikke høre på hans problemer, de har rigeligt i deres egne, men de er jo som de fleste høflige, og siger det selv om de jo godt ved han ikke ringer…

Og siger han ja det går sgu af helvede til, han er træt af det hele, ja så får han svaret, jamen du må sige til hvis jeg kan gøre noget, som de slet ikke har hørt hvad han sagde , eller også siger de: jamen du må da kunne få noget hjælp… tja. De ved vist ikke hvor svært det er , selv når man er ved lægen og siger man har det skidt , så sendes der henvisning, og breve rundt , men der sker intet, henvisninger når ikke frem, kommunen har travlt med at afvise alt, de har ikke mulighed for at støtte, eller han har det jo fint, han kan jo bevæge sig… ja ja endnu.. men hovedet er bare stået af for længst, det kæmper de sidste kampe for at få løst sin søns problemer… så han kan komme forsvarligt videre.

Det er faktisk noget af det sidste der holder ham i live, men nu er det problem endelig løst, efter flere års kamp… en kamp der har stresset ham, fået ham til at bide tungen af sig selv for at ikke sige noget forkert, for ikke komme i konfrontationer, med sin søn, med kommunen, psykiater, læge , moder osv. Men nu har han fået hjælpen, endelig …

Men samtidigt med den kamp, havde han sin egen, kampen med læger, jobcenter, bolighaj, kommune, sig selv, de har haft travlt med at fortælle han jo intet fejlede, og han blot skulle i gang igen, men dem omkring ham kunne godt se problemerne, at han ikke kunne trække vejret når han sku op ad trapper, at nogle dage var gode, andre dårlige, og man ikke kunne sætte en finger på og sige, jamen mandag er en god dag før den var der , men sådan noget kan et jobcenter og erhvervsliv ikke bruge til noget, en sygdom må indordne sig normerne, så man kan lave noget i de 10 timer der giver kommunen penge tilbage fra staten, for i den sidste ende er det jo netop hvad det handler om… 10 timer … det er ikke mennesker det handler om, men 10 timer … intet andet. De er ligeglade med om han falder død om, bare de får ham i gang 10 timer …

Han fik jo sin blodprop får en del år siden, og en stor del af den ene side af hjertet gik til, det gav ham en del vand i kroppen, med en vægtforøgelse til følge, og senere kom så type II diabetes og flere kilo på… han forsøgte at tabe dem, og det begyndte fint, men så kom stressen, og mørket, og kiloene vendte tilbage … leddene begyndte at gøre ondt, det begyndte at gøre ondt når han gik, armen gik i stykker, alt begyndte at blive lidt mere besværligt …

Han havde kun sporadiske forhold, og de endte altid i rod og øv, larm, tænders gnislen, da han endelig fandt kærligheden, fandt kærligheden bare ikke ham, og det var skidt, det brød ham ned, og selv om han godt kunne se det var rigtigt skidt forsøgte han at få det til at vare ved, han var jo forelsket til op over begge ører… men det sluttede igen med et brag, og denne gang også et knust hjerte …

Næste forhold prøvede han at beskytte sig selv, fik opbygget kærligheden stille og roligt, men passede på at ikke flå sit hjerte ud igen.. og alligevel endte det i drama og møg… og så kom den sorte sky…

Skyen førte ham ud på en gå tur, den skulle være lang og smertefuld, så han ikke kunne mærke smerten i hjertet … men kun i resten af kroppen, så han gik rask til, men det begyndte selvfølgelig at regne.. hvad ellers… det kunne da ikke være andet end regnvejr… så han gik i læ ved broen … blev lidt forskrækket da toget pludselig kom… så tæt på … han mærkede hvordan vinden trak i ham, og vandet ramte ham, han stod og kiggede på det , med et tomt blik … og så kom tankerne … hvorfor ikke ???

Man stressede ham jo alligevel, og sidst fik han jo blodproppen, og et held redde ham, han ved godt der er ikke noget held næste gang, for man kan ikke leve uden hjertemuskler … og han kan mærke stressen, den gør han ikke kan overskue tingene, har ikke styr på noget, og hans kræfter bruges på at hjælpe sønnen, i håb om han så kan blive aflastet… og evt. få styr på sig selv, men det skete bare ikke.. og nu bliver man så ved at sparke til ham, han har lagt sig, man sparker bare videre, og hver gang man vil hjælpe ham op, så får han lige et spark mere, han har i den sidste tid valgt at fokusere på nogle mål… første mål var at komme over og hilse på familien, han nåede dem alle … det var en lettelse, næste mål var at komme til Stella polaris i Århus, måske for sidste gang, det var rart, selv om tankerne hele tiden indfandt sig, og det var der han besluttede hvilken sang han nu lå med i ørene, som skulel overdøve larmen fra toget når det kom…

Næste mål er så FCK’s CL kamp … som han har vundet billetter til, første gang med til udlandet for at se drengene spille, og måske sidste ?

Næste mål er middelalder festivallen .. og så begynder det at knibe med flere mål …

Han er glad for de 2 veninder der har prøvet at hjælpe ham, forsøgt at overbevise ham om at der er hjælp at hente, men nu der gået 2 mdr. og i starten af september har han fået tid på psyk. , men ellers er der ikke rigtigt sket noget, jobcenteret bad ham først tage på kursus og derefter skulle han så i fuldtids beskæftigelse ?? han ringede og spurgte om de havde læst brevet fra hans læge de havde fået 2 uger før.. det havde de ikke, dagen efter ringede de så og fortalte ham, at ja det var nok en fejl, men at han nu fik endnu en ny sagsbehandler, som ville indkalde ham i august engang til møde. Det var nu sket det er i næste uge… men hvad skulle det hjælpe, han kan jo intet overskue, det kræver så meget energi blot at vågne efterhånden, hans leveløfte om at være glad når han vågnede fordi han vågnede, begyndte at smuldre… det havde jo været meget nemmere hvis han bare ikke vågnede… så skulle han ikke tage den svære beslutning han nu havde taget…

Var ved JobHorsens til 3 mdr.s samtale , og igen ramler han ind L. B. , hun lægger ud med ikke kunne tænde sin pc, der er så en mousetrapper på den pc, i stedet for en alm mus, og den magter hun ikke bruge, viser hende hvordan hun hopper rundt med tab. Knappen … og så går det.

Hun lægger ud med at fortælle de er ved at skifte kontorer så hun har ikke lige læst hans sag igennem, men han kunne lige opdatere hende, han startede med at spørge om hun så havde læst brevet fra min læge, men det havde hun ikke, da det ikke var nødvendigt, hun kan godt selv vurdere folk. Han ridser lidt op hvad der er sket i år, men insisterer på hun skal læse det brev fra lægen, det ønsker hun ikke…

Hun fortæller ham at han bare skulle i gang, i gang med at arbejde, eller på kursus så sku han nok få det bedre, for mange bliver syge af at gå der hjemme, og han fejlede jo alligevel ikke noget… han spørger undrende hvorfor han så skal tage medicin ?? , hun siger, nå ja altså ikke noget alvorligt … han prøver at forklare hende at halvdelen af mit hjerte ikke virker, og får han en prop i det andet, så dør han, min pumpeevne er reduceret og det øges nu, at han har fået hjertesvigt, type II diabetes som følge af det, så forstår ikke hun kan sige han intet alvorligt fejler, hun insisterer med begrundelse af at lægekonsulenten har udtalt det og han tager ikke fejl ..

Sådan fortsætter det , med at hun ønsker han skal gå til fuglevangsvej hver dag og sidde der og gå hjem igen , at han kunne gå sammen med de øvrige der ude, som er alkoholikere og narkomaner, på trods af at han bestemt har et problem med den slags mennesker efter min mors mand… det mener hun ikke er nogen grund… han begynder stille og rolig at få den der kolde fornemmelse, og da hun siger … HØR NU HER! Jeg skal ha puttet folk ned i kasser ellers har jeg ikke styr på dem… og han svarer … HØR SELV HER! Hvis du havde læst det brev fra min læge ville du opdage MIN kasse lukker når der har været middelalderfestival! ….

Det gav en ro i ham, men også den kulde i hans hoved der endnu engang fortalte ham at hans valg er det rigtige, hun kiggede på ham lidt, og kunne godt se at det her er alvor, hun kunne se at han har taget sin beslutning… og udbryder, jamen mener du at du vil ta livet af dig… det må man jo ikke det er ulovligt… og hans første udbrud… okey og hvilken straf giver man en der er død ??? en bøde ? tror ikke den bliver betalt … , jamen du jo syg! … fantastisk … hvilken åbenbaring … det tog hende kun en time at finde ud af, i stedet for blot at passe sit job og læse det hun får tilsendt, hvilket ville have sparet ham for den oplevelse som bestemt ikke er i den rigtige retning..

Jamen så må jeg hellere fritage dig i 3 mdr. men så det os slut …men hun syntes han skulle komme på fuglevangsvej, der har de en psykolog han kunne snakke med… det afviser han for han har gået til psykolog Og det gav ham ikke spor andet end han nu er endt i det her hul, og han mener skal han overleve det her, så skal det være 100% … hun siger .. men tror du ikke du skulle indlægges ?? men det ser han ingen grund til han har jo en aftale med veninderne og lægen og den agter han at overholde… men bad om at få lov til at gå for havde ikke lyst til at være der længere… 30 min efter ringer lægen og spørger om han er ok , for L. B. havde ringet og været bekymret, han forklarer hun ik har læst brevet fra hende… og han kan høre et suk i enden af røret, han bekræfter deres aftale… og lægger på…og går hjem og sover..

Tog til Prag med FCK for at se kampen mod Viktoria Plzen , turen blev vundet sidste sæson, og det er 2 dage med ren luksus, og en fantastisk oplevelse, selv om det er meget varmt, og der svedes igennem, og trætheden er konstant, så er han stadig træt og det kniber med at holde til det hele, men prøver og sover så når det er muligt, slapper godt af indimellem, tager sig selv flere gange i at stå og falde hen, men tanken om jamen nu nåede han så også det.. da spillerne rendte rundt på banen , kom tanken , ja det er nok sidste gang han oplever dette ,for hvorfor sku det fortsætte.. han skal alligevel straffes for at nyde noget …

Middelalderfestivallen er i gang , og lysten til at feste er der bare ikke i år, musikken er trist, det er som de har vidste at det ikke er med sædvanlig glæde han tager der ned, går rundt med en veninde og ser på boderne, smager på lidt mjød, men det siger mig ikke rigtigt noget, syntes musikken mange gange er klagende og sørgelig… diskuterer med veninden da hun ikke mener han bakker hende op når hun bliver drillet lidt af hans ven og søn, prøvede med en vits der falder til jorden, hun bliver igen lidt ubehagelig , men hun har også drukket mjød og det kan hun tydeligvis ikke helt administrere .. det er en trist festival, og mange gange går han i stå mens tankerne vælter frem , alle de grimme tanker, dem om toget at det nok snart er tid ….

Efter diskussioner med hans søn de sidste par dage , hvor han igen ikke har taget sin medicin vælger han at tage til Aalborg, hans tidligere kærlighed har inviteret ham der op, hun har en veninde hvis computer er gået kold, og så trænger vi vist begge til et pusterum , kommer der op og han får fikset pc, dagen efter kommer hendes børn hjem, dejligt at se dem igen, og mens han står i stuen går alt igen i sort , står og kigger ud af vinduet , og kan mærke det kommer snigende, kulden og mørket , tankerne … hun kommer ind i stuen, kigger på ham , ser lidt forskrækket ud, og spørger om han er ok, og hvad der sker .. hun er slet ik i tvivl om der er noget galt .. han kigger på hende og begynder at græde siger til hende han kan mærke det snart slutter ,, hun kommer og holder om ham, de sætter sig, og hun begynder at græde, og siger.. puha der fik jeg lige et flash back, det var sådan jeg havde det får et par år siden efter jeg havde født min datter… sidder og holder om hinanden og snøfter om kap… vi sover sammen de næste par dage, putter og holder om hinanden om natten, bevæger han sig bare lidt væk, trækker hun ham tilbage som hun er bange for han skal forsvinde… men hver dag tænker han at han vist hellere må tage hjem, for det er forkert at ha det rart , og søndag kan han ikke mere og tager hjem sådan lidt hurtigt …

Har i dag måtte ringe efter Politiet da sønnen stod og diskuterede med sin kæreste i gården, ved at han ikke har taget sin medicin igen, og han tilbageholder hende da hun vil gå, skubber hende med maven, tager fat i hendes arm og skubber hende ind under altanen … han går ned og spørger kæresten om hun vil gå, det vil hun, han beder ham flytte sig, men han nægter, og hvis ikke han går ka han få et par på hovedet , han understreger det ved lige st slå en knytnæve ind i muren ,, han ringer til Politiet og forklarer dem sønnen tilbageholder hende, har ADHD og ikke har taget sin medicin i et par uger, bor i lejligheden mod min vilje, og da betjenten spørger: hvorfor smider du ham ikke ud forklarer han ham at sønnen vejer 110 kg og er 188 høj, ikke en man bare smider ud mere, de kommer og snakker med ham , kæresten og sønnen og han er rolig men fortæller sønnen ik har taget sin medicin og han derfor har en ubehagelig side , og at han godt ved det og det er skidt, han beder betjentene sende en kopi af rapporten op på Nordvang, og kontakter derefter hans kontaktperson, som syntes det var et godt træk… men sker der nu også noget ved det ?? det jo 7 mdr siden hun gik i gang, og han er stadig i stuen …

Han har flere gange aflyst at veninden skulle komme på weekend, da han ikke orkede at høre på hendes: jeg ville ønske jeg kunne gøre noget, vil bare gerne hjælpe dig, men hun forstår ikke at det blot gør det hele meget værre, giver ham dårlig samvittighed, over hun ikke kan hjælpe ham, og det er jo synd for hende for hun vil jo gerne, men det her kan ikke løses på den måde, hun kan ikke hjælpe ham ud af mørket..

Og i dag fik han så brev fra center for job og afklaring , tillykke du har nu fået sagsbehandler nr. 18 han hedder T. V. , og under det gentager man lige … Du er – efter reglerne i Beskæftigelsesindsatslovens kapitel 2a – Forpligtet til at samarbejde med Center for job og afklaring på samme måde som med Jobcentret. Ja det ved han godt, og de benytter enhver tænkelig lejlighed til at fortælle ham om reglerne.. men hvad med de etiske, hvad med de menneskelige ?? dem agter det ikke at overholde …

De sorte tanker kommer oftere og oftere, og selv om han umiddelbart virker helt frisk, så er der en kamp i mit hoved for at vente… og døren står lige på klem lidt endnu, det har han lovet veninderne … at give det sidste forsøg ved psyk. Det aller sidste…

Han ved godt mange vil reagere på dette, og sige det er egoistisk, at han da ikke skal give op, osv..til det kan han kun sige .. nå… så skulle i nok ha prøvet lidt hårdere … at få ham der hen hvor hjælpen er, i stedet for blot at sige… ring hvis du får brug for det… eller have fået ham til lægen, psykiater… for nu er mørket kommet, og han kan godt sige… han har det fint, og se glad ud, men se i hans øjne, der finder du svaret …

Travelling the seven seas
Setting sail to go around the world, around the world
Open water, open heart
Open invitation to be whirled around the world
Spread your wings and spread them wide
See if they’ll reach all around the world

I just wanted to fly
Like a leaf in the wind
A leaf in the wind
But if you wanna fly
You’ve got to travel light
And make yourself paper thin
Paper thin

Pack a bag but pack it light
You can’t carry much around the world, around the world
Even what you hold dear of who you are inside
Could be too much dead weight for this ride around the world
If you spread your wings out wide and thin
Just pray they’ll hold you up till your home again

I just wanted to fly (around the world, around the world)
Like a leaf in the wind
A leaf in the wind…………………………………………………….

http://youtu.be/c9suIV0UhYY

Dette er skrevet I 3 omgange … 1 del 13/8-2011 , 2. Del 6/9-2011 og det sidste stykke 8/9-2011.

Her fortsættes den nye blog :

Vil lige starte med at pointere at jeg er i behandling for depressionen og jeg håber selvfølgelig den vil virke, for de tanker er bestemt ikke særligt behagelige.

Men ellers var året 2011 det år som jeg forhåbentlig kan bruge som skabelon for at ramme bunden med et drøn, min slutning på 2010 betød lidt uro i starten af året og en reducering af bekendtskabskredsen, og nogen af dem savner jeg bestemt, men ikke alle, og det må så være den pris man betaler for et liv man ikke ønsker udvikle sig på den forkerte måde.

jeg fik en kæreste, og det endte igen på den forkerte måde men har kunne bevare kontakten , dog var det nok det sidste skub ud over kanten i havet af modgang, og det endte kort efter med jeg gik helt i sort, ikke som hovedårsagen, men som endnu en dråbe i glasset ..

Huset jeg bor i blev solgt, og det betød en kraftig huslejestigning, og trods det blev afvist i huslejenævnet så er sagen nu endt i retten og det kan vi så se frem til, i mens kan udlejer så fortsætte med at gøre hvad der er muligt for vi opgiver og flytter, ved at smide nye forhøjelser, manglende renholdelse, manglende vedligeholdelse, nye støjende beboere af udenlandsk herkomst som ikke skal blive boende og derfor er lidt lige glade , men i stedet har vi fået et ok venskab med dem i stedet …

I December fik jeg konstateret gigt i tæer og fingre ved en reumatolog i Århus , det forklarer lidt hvorfor det gjorde så møg ondt i dem, det har været en stor gene siden juni, hvor jeg indtil da ellers havde gået ret meget og i et godt tempo, men nu gør de ondt når jeg går, og bliver stive dagen efter , så skal op og have blokade med Binyrebarkhormon , og det øger så blodsukkeret så jeg også er nødt til at starte i behandling for min type II som jeg ellers har holdt diæt for at styre…

I forbindelse med Depressionen er jeg endt på citalopram som er et antidepressiv, og på høj dosis, desværre ønskede psyk. Afd. Ikke at behandle mig på andre måder, og det giver mig lidt problemer da jeg ikke har ønsket at blive parkeret på piller for jeg er godt klar over det ikke er nok, da de jo ikke løser årsagen til jeg er endt i depressionen…

Med tabet af bekendte, er der også kommet nye til, og 2 af dem er der kommet et godt venskab ud af og nogle gode gå ture, og især gå turene har været vigtige for mig, da det er der jeg får snakket, man får lyttet, man deler tanker og løsninger, meninger, får tømt hovedet, og da jeg så ikke kan gå så meget ja så er det jo noget rigtigt skidt, men kan ses med dem og få snakket lidt, og de får også hevet lidt op i mig da jeg jo ikke lige er så social efter dep. Har sat ind…

og det er så her jeg skal skælde lidt ud, mange har meget travlt med at sige: .” hvis du får brug for det så ring, så skal jeg nok være der …” det er fint nok , men du skal nok ikke lige regne med det sker, for når man har det skidt så gider man ikke belemre folk med ens problemer og sorte tanker, så hvis du virkelig mener det, så ring til personen og spørg hvordan man har det, og lad være med at sige ”du må sige til hvis der er noget jeg kan gøre” for igen, det sker ikke, de fleste spørger lytter og siger, ej hvor træls! Hvad kan jeg gøre ?? men hvis man vidste det så havde man selv gjort det … sig hellere hvad DU har af forslag, og så blive ved at spørge om det hjælper, og blive ved med at hjælpe, for det er nok det der kan få gang i tingene igen.

Sådan en veninde har jeg, hun bliver ved at spørge om jeg er ok, og foreslår at nu kommer hun og så får vi sat papirer i mapper, eller om jeg nu har ringet til lægen, udlejer, psyk. Osv. Og hun gør det for min skyld, ingen andres, tak for det… det er jo samme filosofi jeg selv hjælper dem jeg hjælper ud fra …

Hvad min søn angår så er der et lyspunkt, endelig er han blevet henvist til myndighedsafd. Som så forhåbentlig kan hjælpe ham, men det var en meget hård kamp, og den har tæret meget, men nu er ventetiden så gået i gang på at der sker mere …

Under valgkampen kom jeg i kontakt med et byrådsmedlem, som kiggede på min sag, og fik spurgt til den ned gennem systemet, og det resulterede i et møde med beskæftigelses direktørens jurist og Controller, hvor jeg havde en frivillig bisidder med, og det gav lidt positivt i den del med sagsbeh. L.B. bliver kontaktet om at det bestemt ikke er måden man skal behandle klienter på, og det blev konstateret at de ting som hjerte afd. Skriver i min journal ikke er de samme som lægekonsulenten skriver, for han skriver jeg intet fejler, og det er jo ikke korrekt, så de forstod godt jeg følte mig presset især når jeg nu er nået op på 23 sagsbehandlere , for de læser jo ikke min sag igennem, og hvis jeg skal sidde og gennemgå den hver eneste gang så kunne hun godt se problemet.. det forhindrede dog ikke Jobhorsens i at overføre mig til Ramsdal som mente jeg skulle gennemgå et 4 ugers kursus med henblik på ordinær job. Jeg var så til møde ved dem med sagsbeh. Fra psyk. Afd. Hvor vi fik sammenlignet sags akterne , men de kunen dog ikke forklare mig hvordan jeg skal gennemgå et 4 ugers kursus når man nu 2 gange har konstateret jeg kan arbejde 2 x 2 timer om ugen, lidt som at de gener jeg har ikke er der når jeg er på kursus ved dem ?? men de skulle dog kigge alle sagsakter igennem igen, og fik kopi af udtalelser fra sygehuset, psyk. Skulle sende udtalelse, samt gigt lægen når jeg har været der..

Og med det i erindringen kan man så spørge sig selv om jeg overlever den nye regering, de har på 100 dage fået gjort folk på overførselsindkomst til grådige, dovne, hypokondriske, 3 rangs mennesker, der er nu total mistro til dem på kontanthjælp, og hvis de har været det i en længere periode er de dovne og VIL IKKE arbejde, der er lagt op til dem under 40 ikke må få en pension, for er man under 40 så ved alle at arbejde kan kurere alle sygdomme, det er jo også den politik man har her i Horsens hvor Jan Trøjborg (Soc.) hersker, man kan på ingen måde forestille sig at sagsbeh. Enten ikke har evner eller muligheder for at løse problemerne for at få folk i arbejde, jeg kunne jo have været afsluttet for LÆNGE siden, med pension og 2 x 2 timers arbejde, jeg har tilmed den arbejdsgiver der har forståelse for at jeg ikke kan sige hvordan jeg har det før jeg vågner, og ikke er en del af produktionen men en ekstra hjælp, så at er jeg der ikke kl 12 eller ikke tirsdag så er det måske kl 14 eller onsdag , og det er ikke vigtigt for ham, men nej der er ikke nogen grund til at få fjernet mig med den løsning der alligevel vil ske en dag, med mindre jeg ikke lige overlever det … for det er jo også en mulighed.. men er jeg væk så havde de tid til at få folk der kan arbejde i gang i stedet.

Det var lidt om 2011 , men hvad så med 2012 ?

Jamen jeg skal stadig tabe mig, så op på den hest igen, jeg håber at slippe fri af de sorte skyer, og håber jeg kan blive mig selv igen, jeg håber at kunne elske mig selv så jeg også kan elske andre, jeg håber at komme ud af min seng og blive mere social igen, jeg håber at kunne tale om andet end det negative der er i mit hoved, jeg håber at komme ud og gå igen, for det er ikke kun mig der går i stå kan jeg se på endomondo, jeg håber min søn endelig får lidt success oplevelser og får den hjælp han skal bruge, jeg håber nogen på Christiansborg vil besinde sig og prøve at se de er ved at ødelægge mange menneskers liv.

Tak fordi du læste med, du er velkommen til at kommentere, men tilsvininger , og at jeg bare tænker egoistisk fordi jeg har sorte tanker bedes i holde for jer selv for dem har jeg ikke brug for, jeg har erkendt min sygdom og tilstand og prøver at gøre noget ved det.

Godt Nytår

D9N/Tommy